Se enkelt indlæg
Gammel 21-10-2020, 08:11   #36
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tyk og sund

https://www.weekendavisen.dk/2020-42/ideer/tyk-og-sund

Det er ikke tallet på badevægten, der er tykke menneskers største problem. Det er den vægtstigmatisering, som selv ikke sundhedsprofessionelle kan sige sig fri for.

Usund livsstil er ikke forklaringen

Flere af Overvægtsalliancens medlemmer taler varmt for, at det at have et BMI over 30 skal klassificeres som en sygdom. Eller i det mindste som en kronisk lidelse, der skal behandles livslangt med vægttab for øje. Det var chokerende at høre højtuddannede fagfolk argumentere for, at det ikke betyder noget – overhovedet – at vi kommer til at diagnosticere og »behandle« en masse sunde og raske, tykke mennesker.

Helt uden at interessere sig for de reelle økonomiske og ikke mindst menneskelige omkostninger fastholder de, at vægttab er vejen til sundhed. Vi skal blive ved med at opmuntre folk til at tabe sig, igen og igen. På trods af kendte konsekvenser af yoyovægt. På trods af at 100 års forskning i vægttab viser, at mindst 95 procent tager det hele eller mere på igen inden for to-fem år.

På dét punkt mangler vi bestemt ikke viden, hverken nationalt eller internationalt. Senest i 2019 har en norsk forskergruppe vurderet effekten af internationale højkvalitets-vægttabsstudier, hvor deltagerne blev fulgt i mindst tre år. Konklusionen adskiller sig ikke væsentligt fra den, som vi kender helt tilbage fra 1958. Her lavede den anerkendte amerikanske psykiater Stunkard nok den første rapport om effekten af vægttabsstudier, hvor han så 30 år tilbage. Han skrev:

»Den aktuelle udbredte interesse for vægttab hviler på mindst to antagelser: For det første at vægttabsprogrammer er effektive. For det andet at de er ufarlige. Nylige undersøgelser viser, at sådanne programmer kan være langtfra ufarlige. Denne rapport dokumenterer også, at det er ineffektivt.«

De studier er desværre ikke nået til Overvægtsalliancens bord endnu. I Overvægtsalliancens nationale strategi indgår stigma som et eksplicit punkt. Men efter fremlæggelsen af deres strategi og den efterfølgende drøftelse spekulerer jeg på, om hovedparten af deltagerne mon forstår, hvad vægtstigmatisering er? Ikke mindst om de overhovedet er bevidste om deres egen rolle som medskabere af en stigmatiserende kultur, hvor fokus på vægt og »overvægt« sandsynligvis udfordrer sundheden i højere grad end vægten selv.

På mødet blev der rejst et meget relevant spørgsmål: Hvordan undgår vi at stigmatisere de tykke, når vi laver en forebyggelsesstrategi, der skal undgå, at flere bliver tykke? Overvægtsalliancen svarede ærligt, at de ikke havde en løsning. Det forstår jeg godt, for det kan ikke lade sig gøre. Al erfaring og flere forskningsresultater tyder på, at stigmatisering er kernen i den problematik, som vægt forekommer at være for mange.

Så længe vi angriber vægten som en adfærd, der skal og kan ændres, lægger det jo implicit op til, at hvis din vægt i dag er højere end den accepterede norm, så er din adfærd og dit oplysningsniveau forkert. Særlig problematisk bliver det, når Overvægtsalliancen bliver ved med at tale om forebyggelse af »fedme« ved at sætte højere priser på »usund« mad og indføre tvungen motion i skolen. Som om en usund livsstil er forklaringen på, at nogle har en højere vægt end andre. Det er i sig selv en meget stigmatiserende måde at tænke på.

Grundlæggende er der i dag ikke tilstrækkelig viden om, hvorfor vores vægt udvikler sig, som den gør. Den enkeltes vægt er et samspil af over 100 forskellige faktorer, hvoraf kun en forsvindende lille del har med vores adfærd at gøre. Der er end ikke enighed om, hvorvidt den enkeltes vægt er styret af det gamle, kendte regnestykke: kalorie ind, kalorie ud. Kroppen er langt mere avanceret. Ny forskning viser for eksempel, at det er forskelligt, hvor mange kalorier vi optager eller udskiller fra tarmen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat