Se enkelt indlæg
Gammel 27-08-2020, 22:10   #33
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.675
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
DR Lægens Bord nævner sagen endnu engang 27 aug 2020

Sundhedsstyrelsen vil have kommunalt ansatte til at blande sig i borgeres vægt

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunalt ansatte opfordrer svært overvægtige til vægttab. Det har fået læger til at forlade en arbejdsgruppe. Sundhedsstyrelsen mener, at det er en misforståelse.


https://www.berlingske.dk/samfund/su...sig-i-borgeres

Overvægt skal ikke længere være en privatsag. I stedet skal jobkonsulenter, pædagoger og andre kommunalt ansatte opspore og opfordre svært overvægtige til at gå i fedmebehandling, skriver B.T.

Det viser Sundhedsstyrelsens anbefalinger til nye retningslinjer, som for nylig fik Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) til at udvandre fra den arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, der arbejder på de nye retningslinjer.

Læge og talsmand for DSAM Rasmus Køster-Rasmussen mener, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger går over stregen.

»Det er uetisk at opspore folk på den måde. Det er en heksejagt. Det er især problematisk at gå rundt og finde overvægtige danskere rundt om i samfundet, når vi alligevel ikke har en behandling mod fedme, der virker. Det har vi desværre ikke,« siger Rasmus Køster-Rasmussen til B.T.

Han påpeger, at der ikke findes en opskrift på at få overvægtige til at tabe sig og holde vægttabet.

»Derfor giver det heller ikke mening at opspore folk. Voksne mennesker ved jo godt selv, hvis de er overvægtige, og hvilke risici det medfører,« siger han.

Risiko for at stigmatisere

B.T. har talt med journalist på det tidligere Radio24syv program »Aflyttet« Anders Kjærulff, der mener, at forslaget risikerer at stigmatisere overvægtige arbejdsløse. Han frygter, at et vægttab ender som en del af de samlede krav til borgeren.

Sundhedsstyrelsen mener, at kritikerne har misforstået intentionen bag anbefalingerne. Selv om der ifølge B.T. står i oplægget, at de offentligt ansatte »ved behov bør opfordre borgeren til at kontakte kommunen (...) med henblik på en vurdering af, om borgeren har behov for et tilbud om livsstilsintervention«, så forklarer styrelsen, at det er borgeren selv, der skal mene, der er behov.

»Ja, »ved behov«, står der. Der ligger det i det, at borgeren selv skal mene, at der er et behov og selv tage det op. Det er sådan, at borgeren måske selv siger, at det kan være svært at få job, når man har en vis størrelse. Og så skal man hjælpe,« siger Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen til B.T.


https://www.denoffentlige.dk/kommuna...til-behandling

Kommunale medarbejdere skal opspore overvægtige danskere og opfordre dem til behandling

Kommunale medarbejdere skal opspore overvægtige danskere og opfordre dem til behandling

Overvægtige danskere kan risikere at blive opsporet af kommunale medarbejdere og efterfølgende opfordret til at påbegynde en fedmebehandling.

Går du rundt og er svært overvægtig, så skal du begynde at kigge dig over skuldrene. Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, der blev offentliggjort i slutningen af 2019 siger, at jobkonsulenter, pædagoger samt flere andre kommunale medarbejdere skal opspore overvægtige danskere og opfordre dem til at gå i behandling for deres overvægt.

Beslutningen om at ‘overvåge’ overvægtige danskere, er dog ikke noget, som DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) synes er en god ide. De mener, at man griber ind i privatlivets fred.

“Det er uetisk at opspore folk på den måde. Det er en heksejagt,” fortæller Rasmus Køster-Rasmussen, der er praktiserende læge og talsmand for DSAM til B.T.

Årsagen til, at det slet ikke er en god ide skyldes, at man i Danmark ikke har en behandling, der virker mod fedme.

“Det er især problematisk at gå rundt og finde overvægtige danskere rundt om i samfundet, når vi alligevel ikke har en behandling mod fedme, der virker. Det har vi desværre ikke,” fortæller han.

Hvis du som jobkonsulent eller pædagog har en holdning til, at I fremover skal opspore og anbefale overvægtige at gå i behandling, så hører vi gerne fra dig på [email protected]


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 27-08-2020 kl. 22:16.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat