Se enkelt indlæg
Gammel 29-01-2024, 19:44   #237
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.795
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL’s retorik forskyder fokus fra løsninger til skyld

https://socialmonitor.dk/debat/art97...nger-til-skyld

Selveje Danmark: KL’s retorik forskyder fokus fra løsninger til skyld
Spørgsmålet om, hvem er skyld i udgiftsstigningen på det specialiserede socialområde er trættende, fordi det skygger for løsninger for, hvordan vi bedst – menneskeligt og økonomisk – sikrer borgere den rette hjælp og støtte, mener Jon Krog fra Selveje Danmark.

En stor del af udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde kan tilskrives private botilbud. Det synspunkt fremførte formanden for KL, Martin Damm, i Socialmonitor den 19. januar.

Men er det synspunkt rigtigt eller relevant?

På langt størstedelen af det specialiserede socialområde er det nemlig kommunerne selv, der visiterer borgerne. Udgiftsstigningerne må derfor skyldes, at kommunerne enten i højere grad anvender de ikke-offentlige tilbud, eller at kommunerne i videre omfang visiterer borgere med mere komplekse behov til de specialiserede ikke-offentlige tilbud.

En kortlægning fra Vive i 2022 viser for eksempel, at cirka to ud af tre kommuner er enige i, at borgere i eksternt købte pladser gennemsnitligt har et mere komplekst og højere specialiseret støttebehov end egne borgere i egne tilbud. Og en analyse fra KL viser, at kommunerne i stigende omfang køber pladser til borgere i private og selvejende tilbud.

Martin Damm fremfører derfor en unuanceret, men også uberettiget kritik – for hvordan kan det være de private leverandørers skyld, at kommunerne vælger at visitere deres borgere til ikke-offentlige bosteder, hvis de samtidig bedst imødegår borgernes behov?

Skyldsspørgsmål skygger for central udfordring
Spørgsmålet om, hvem er skyld i udgiftsstigningen, er trættende, fordi det skygger for den egentlige udfordring, nemlig at vi i disse år oplever, at flere og flere mennesker har brug for højtspecialiseret hjælp og støtte.

Et langt mere væsentligt spørgsmål er, hvordan vi som samfund håndterer og handler på dét – og hvordan vi sikrer os, at mennesker også fremadrettet modtager den hjælp og støtte, de har behov for og krav på.

Det vedvarende fokus på skyld bringer os ikke nærmere mulige løsningsforslag og tegner samtidig et meget stigmatiserende billede af de mennesker, der har brug for højtspecialiseret hjælp og støtte. I den aktuelle offentlige debat er det desværre mere reglen end undtagelsen, at mennesker med handicap og psykiske udfordringer omtales som en udgift, der både presser kommunerne og velfærden.

Dialogen skal foregå på et oplyst grundlag
Det er selvfølgelig helt legitimt at tale om de stigende udgifter på det specialiserede socialområde og åbne op for en dialog om, hvordan vi bedst håndterer udgiftspresset.

Men samtalen bliver nødt til at foregå på et reelt og oplyst grundlag.


Derfor har vi i Selveje Danmark igennem mange år peget på nødvendigheden af sammenlignelige og gennemsigtige takster på tværs af offentlige, private og selvejende velfærdstilbud. Og derfor mener vi også, at KL bør få overblik over egne beregninger og økonomi på tilbudsniveau, inden de beskylder de ikke-offentlige tilbud for at være for dyre og drive udgifterne op.

I Selveje Danmark vil vi meget gerne bidrage og tænke med på, hvad vi kan gøre for at skabe større forudsigelighed og budgetsikkerhed for kommunerne, styrke kvaliteten af de specialiserede socialtilbud, og sikre at borgere bliver visiteret til det rette tilbud første gang.

Men KL’s aktuelle retorik gør ikke andet end at forskyde fokus fra løsninger til placering af skyld. Og så skygger den for den helt centrale udfordring og dialog om, hvordan vi bedst – menneskeligt og økonomisk – håndterer, at flere og flere mennesker har brug for højtspecialiseret hjælp og støtte.

Martin Damm, formand for KL Kommunernes Landsforening, borgmester Kalundborg kommune, udtaler:

https://socialmonitor.dk/nyheder/art...rmand-handling

Det specialiserede område æder kommunernes budget. Nu kræver KL-formand handling

Ifølge de seneste budgetter ser det igen ud til, at kommunerne må spare andre steder for at finansiere det specialiserede socialområde. Situationen er uholdbar, mener KL-formand Martin Damm.

Kalundborg kommune stævnet

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

Skolen gjorde hendes børn syge med hallucinationer og mavepine. Nu kan den spektakulære sag ændre udskældt skolelov

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole. Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag. Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

»Man tvivler på sig selv, og man bliver ødelagt. Man spørger sig selv, om det er ens egen skyld, at børnene ikke kan få hjælp

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat