Se enkelt indlæg
Gammel 29-07-2010, 22:03   #10
SBAM
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 25-07 2010
Indlæg: 46
Styrke: 14
SBAM er ny på vejen
Principafgørelse vedr. midlertidig pension

Du kan muligvis kigge på denne principafgørelse: P-10-08. Den omhandler midlertidige pensioner. Du kan finde den på ankestyrelsens hjemmeside, ved at søge efter P-10-08 under principafgørelser.

Den omhandler en kvinde med psykisk sygdom, der blev tilkendt en midlertidig pension af kommunen, med genoptagelse efter 3 år. Sagen blev anket af fagforeningen, som ikke mente at der skulle sættes revision på efter 3 år.

Både beskæftigelsesankenævnet og ankestyrelsen var enige om, at der ikke kunne sættes revision på, fordi kvinden slet ikke opfyldte betingelserne for pension - hvorfor hun heller ikke kunne tilkendes pensionen.

De har lagt vægt på de lægelige oplysninger og vurderet ud fra dem, at der "ikke var tale om en alvorlig lidelse med et uforudsigeligt forløb, som kunne bedres inden for en kortere årrække. Beskæftigelsesudvalget vurderede, at der hovedsageligt var tale om en personlighedsforstyrrelse. Denne lidelse var varig og uden yderligere behandlingsmuligheder."

Jeg kan ikke sig om dette også gør sig gældende i din sag - men det afhænger nok i høj grad af hvad der står i dine lægepapirer. Og det er desværre ikke nok, at lægerne anbefaler at du få ro i en periode.

Jeg har i øvrigt kun fundet en principafgørelse, hvor en borger blev tilkendt en midlertidig førtidspension. Han led af kræft, så den kan næppe sammenlignes direkte med din sag. Men det kan være et eksempel på hvad, der bliver forstået som en alvorlig lidelse i lovgivningen. Dermed ikke sagt en psykisk lidelse per definition ikke kan betragtes som en alvorlig lidelse i lovgivningen.

Systemet er strengt og desværre i alt for mange tilfælde slet ikke rustet til at hjælpe folk med psykiske sygdomme.

I forhold til at starte egen virksomhed har jeg ingen gode råd. Der er mulighed for at få revalideringsstøtte til opstart af virksomhed, men det er sjældent brugt i kommunerne. Der er blandt andre krav om at det fører til selvforsørgelse samt at det er realistisk, at den pågældende vil kunne gennemføre forløbet og opstarte projektet.
SBAM er ikke logget ind   Besvar med citat