Hvordan er det at være mig?
Oftest hårdt
men hænger i.
Jeg lider af svær ptsd, ocd, socialforbi og angst samt ADHD.
Jeg har 3 sønner hvor den mellemste er i udredning for ocd og ADHD.
Har haft en svær start på livet men hang i. Jeg klarede mig super godt, da øverste etage er godt udrustet. Kom nem gennem folkeskole, havde mange venner osv. Klarede højere handelseksame uden anstrengelser. Jeg havde klæbehjerne og nærmest fotosyn, så alt sad fast første gang på lystavlen. Søgte ind på universitet på jura studiet og kom ind.....
Her skete ulykken. Den som ødelagde mit liv. Blev efterladt alene og fik ingen hjælp. Angst, underlige ritualer, indelukket, misbrug, selvskade, selvmordsforsøg.
Jeg er 33 år. Har tre fantastiske sønner på 3, 6, 10 år. De er grunden til, at jeg er her endnu. Jeg er sygemeldt på 2 år. Sovet ikke rigtigt mere. Jeg kan ikke huske fra a-b. Kan ikke gange en bageopskrift op til dobbelt uden at blive udkørt. Dette pga "granathjerne" som man kalder det. Jeg har nogle okay dage ind imellem, men synes hverdagen er en kamp. Siddet fx pt og ligner en zombie da jeg stod op kl 02.43. Der havde jeg sovet i godt 2 timer, og så kan jeg ikke mere falde til ro. Er konstant i søvnmangel men kan ikke sove. Heller ikke selvom jeg bliver banket ud med sovemedicin. Virket kun kort.
Familien (dvs mor, far, søster) forstår det ikke. Kommer fra en meget karriere mindet familie i overklassen. Værdien af din person bliver sat efter hvilket job du bestridet. Og siden jeg ikke længere kan noget, så har jeg ingen værdi. Dette bliver påpeget ofte.
"tag dig nu lige sammen" "kunne du ikke bare raskmelde dig" "sig mig engang, hvad fejler du egentligt"
Dejlige kommentarer at omgåes
Selv er jeg meget lidt materiel. Jeg nyder mine børn og deres far. Han er verdens bedste mand, far og kæreste.
Jeg prøver at bruge lidt tid i haven og lære lidt om planterne. Det får mig til at slappe af.
Jeg er meget ærlig og siger tingene som de er
Ellers sidder jeg fastlåst her i systemet og venter på hvad der nu skal ske med mig.