Se enkelt indlæg
Gammel 06-04-2017, 20:16   #16
Hut
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-03 2017
Indlæg: 89
Styrke: 8
Hut er ny på vejen
Tak Nørd for alle de gode info

Nørd og Webmaster i nævner begge fastholdelsesfleksjob, men så vidt jeg kan se så skal man overholde kriterierne for et almindeligt fleksjob, altså at "alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse". Der vil Jobcenter med ret stor sikkerhed sige at det er slet ikke tilfældet endnu. Eller tager jeg fejl?

Så vidt jeg kan se mht. A-kasse så kan man godt få dagpenge ved ledighed ved arbejdsevne under 30 t/uge - blot ikke fuld, men derimod som deltidsforsikret. Er det ikke korrekt? Måske der er forskel ved A-kasser. Jeg har Akademikernes A-kasse.

Er ved at overveje om at ændre mit kontingent til deltidsforsikret for at spare lidt penge, og da jeg alligevel ikke foreløbigt vil kunne stå klar til et 37 timers job under alle omstændigheder. Eller er der noget jeg skal passe på med i den forbindelse? Det har vel ingen betydning ift. ydelser fra kommunen?

Det her forstår jeg ikke: "Hvis du bare går "normalt" ned i tid, altså ordinært arbejde på nedsat tid vil du være din egen herre og ikke "ejet" af jobcenteret, men til gængæld skal du leve for din løn på måske 12-15 timer."
Hvis jeg for at beholde et job går ned i tid til eksempelvis 15 t/uge, så bliver mit jobafklaringsforløb vel ikke bare afsluttet og mulighed for et eventuelt fleksjob på sigt fjernet?


Kan læse dette i paragraf 70 b. "Forud for ansættelse i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvor man senest har været ansat på ordinære vilkår - et såkaldt fastholdelsesfleksjob - skal personen som hovedregel have været ansat i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår." Hvad menes der med "overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår"?

Sidst redigeret af Hut; 06-04-2017 kl. 20:55.
Hut er ikke logget ind   Besvar med citat