Se enkelt indlæg
Gammel 07-12-2007, 12:09   #1
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 18
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Halv sejr til handicappet kvinde

Lene Bæk Michelsen fik afslag på førtidspension på grund af forkerte oplysninger. Nu fjernes oplysningerne
ODENSE: Lena Bæk Michelsen bevæger sig rundt ved hjælp af en rollator, men har så få kræfter, at hun nogle dage ikke kan løfte rollatoren op i sin bil, så hun vil gerne have monteret en lift, der kan løfte rollatoren op.

En uvildig ergoterapeut hyret af Odense Kommune har imidlertid vurderet, at det ikke vil være tilstrækkelig hjælp og har i stedet rådet hende til at søge om en invalidebil.

Smertefuld sygdom
Lena Bæk Michelsen lider af en smertefuld bindevævssygdom, som gradvist gør hende svagere, og det er nu tre år siden, hun sidst var i forbindelse med arbejdsmarkedet.

Både hendes læge, hendes forsikringsselskab og hun selv har svært ved at forestille sig, at hun skulle blive i stand til at passe et arbejde, men Odense Kommune har afvist at give hende førtidspension.

Det kan muligvis hænge sammen med, at der i hendes sag har ligget fejlagtige oplysninger, som det først nu er lykkedes hende at få berigtiget.

Erkendte fejl
I forbindelse med avisens beskrivelse af sagen i juli erkendte kommunen for første gang nogle af fejloplysningerne, men hidtil har hun ikke haft held med at få dem fjernet.

Der kom først skred i sagen, da Datatilsynet for nyligt skrev til Odense Kommune og gjorde opmærksom på, at persondatalovens §37 siger, at den dataansvarlige skal berigtige oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende.

Det drejer sig blandt andet om, at der i hendes sag omtales to undersøgelser, som har vist, at alt er normalt. Men Lena Bæk Michelsen har aldrig deltaget i de nævnte undersøgelser. Og i en psykologundersøgelse udført af Odense Kommune, fremstilles Lena Bæk Michelsen som så ressourcesvag, at hun ikke er i stand til at honorere de krav, som voksenlivet stiller. Det erkender Odense Kommune er vildledende, og det vil blive rettet til, at hun ikke kan honorere de krav, som arbejdsmarkedet stiller.

Kun en halv sejr
Men selv om Lena Bæk Michelsen har opnået en sejr, så er den kun halv.

Hun havde nemlig bedt om helt at få fjernet psykologerklæringen og en sociallægeerklæring helt fra hendes sag. Og kommunen vil heller ikke ændre på sine tidligere afgørelser, selv om man erkender en række fejl.

Rådmand Erik Simonsen skriver til hende, at afgørelsen om at berigtige oplysningerne i hendes sag ikke har afgørende betydning for tidligere trufne afgørelser.

http://www.fyens.dk/article/901259:O...icappet-kvinde
lena er ikke logget ind   Besvar med citat