Se enkelt indlæg
Gammel 16-12-2014, 10:18   #34
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Aalborg Kommune retter ind!


Per Clausen:



Til Per Clausen, medlem af beskæftigelsesudvalget

Kopi til

Beskæftigelsesudvalget
samt forvaltningsledelsen

Fra

Jobcentersekretariatet

Sagsnr./Dok.nr.

2014-3080 / 2014-3080-10

05-12-2014

Anvendelse af lægekonsulenter, afgørelser i sager
om ansøgning om fleksjob, overblik over sagsfrister og klagemuligheder m.m
På baggrund af Per Clausens henvendelse om ovenstående emner fremsendes hermed
notat :
1. Er I enige i, at kommunen ikke kan bruge sine egne lægekonsulenter i behandlingen af
en ansøgning fra en borger om at blive visiteret til et fleksjob, tilkendt
førtidspension, eller et ressourceforløb?
Når kommunen har vurderet, at næste sagsbehandlingsskridt
er, at sagen skal behandles på rehabiliteringsmøde, vil det alene være Klinisk
funktion i regionen samt den praktiserende læge, hvorfra der kan indhentes
erklæringer og sundhedsfaglig bistand. Ankestyrelsen har på et dialogmøde i
oktober 2014 i forbindelse med praksisundersøgelsen vedr. kommunernes
anvendelse af rehabiliteringsteams gjort dette klart, og derfor er det nu også
præciseret overfor jobcenterhusene i JC Aalborg.

2. Er I enige i, at en borger har ret til at få en afgørelse, hvis borgeren ansøger om
at blive visiteret til et fleksjob.
En borger har ret til at ønske sig en bestemt indsats, men
har ikke ret til at få behandlet en ansøgning alene herom. I forbindelse med en
henvendelse fra en borger, vil der blive foretaget en helhedsvurdering af,
hvilken hjælp, der kan gives set i forhold til alle de muligheder, der findes
for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Det følger af retssikkerhedslovens
§ 5. En borger vil få en afgørelse i forhold til vurderingen af arbejdsevnen og
den eventuelle indsats, der findes at kunne hjælpe borgeren videre. Heri ligger
selvfølgelig også en vurdering og begrundelse af de forhold der gør, at borgeren
ikke findes berettiget til
eksempelvis fleksjob. Der er tale om en afgørelse, der kan klages over. Den
eneste situation, hvor man har ret til at få behandlet en ansøgning på et
foreliggende grundlag findes i pensionslovens § 17.2.

3. Mener I ikke, at Ankestyrelsens principafgørelse 27-14 betyder, at borgere har ret
til at klage over, at de ikke får tilkendt et ressourceforløb, og at der derfor
er tale om en afgørelse også i disse tilfælde?
En borger har ret til at klage over en helhedsvurdering af,
om der er grundlag for yderligere foranstaltninger, herunder ressourceforløb.
Der henvises i øvrigt til svar nr. 2.

4. Hvordan sikrer Aalborg Kommune, at borgerne bliver orienteret om deres ret til at få en
afgørelse i sager vedrørende førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb og
deres mulighed for at klage over disse afgørelser.
Jobcentret er aktuelt ved at revidere kommunens hjemmeside
om svarfrister/sagsbehandlingsfrister. Herunder at få tydeliggjort, hvilke
ydelser man kan søge konkret om, samt med hvilken sagsbehandlingsfrist. Samt
hvilke indsatser der kan anmodes om, men hvor det vil blive behandlet i forhold
til en helhedsvurdering. Borgerne vejledes om klagemuligheder i de
standardbreve, som der er udarbejdet og som afsendes i forbindelse med en
konkret afgørelse. På hjemmesiden kan man finde oplysninger om de forskellige
beskæftigelsesrettede indsatser, herunder også vejledning såfremt man vil
klage. Oplysningerne på hjemmesiden kommer fra borger.dk, og opdateres i takt
med at oplysninger på borger.dk. opdateres


Fantastisk.
Jeg skal lige til møde med dem idag kl 11.15 og så får jeg de forskellige tiltag forklaret.. Det fremgår stadigvæk delvist uklart

Men det er et skridt i den rigtige retning!


Husk at hold op på hvordan din kommune fortolker de forskellige principafgørelser og BEK 813+815 brug af sundhedsfaglig rådgivning!
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat