Se enkelt indlæg
Gammel 11-04-2013, 15:54   #16
Hans
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-01 2008
Lokation: Aalborg
Indlæg: 241
Styrke: 17
Hans er rigtig godt på vej
Ja og nej

Grundtanken i rehabiliteringsplanen er, at når det har vist sig, at jobcentrets indsats ikke er nok til at få en borger tilbage på arbejdsmarkedet, så skal rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldes, og sagen foreligges rehabiliteringsteamet.

Rehabiliteringsteamet kan gøre fire ting:

1. Vurdere, at der stadig kan gøres en indsats i jobcentret, og sende sagen retur til sagsbehandler

2. Indstille til fleksjob

3. Indstille til førtidspension

4. Visitere til et ressourceforløb og samtidig angive indholdet af ressourceforløbet.


Ad 1-3. Der kan ikke klages over rehabiliteringsteamets indstilling i sig selv.
Når der senere af anden instans i kommunen er truffet afgørelse om f.eks. fleksjob, kan der klages over dette, men ikke samtidig klages over afslag på
pension, da der som sådan ikke er taget stilling til pension.
Ønsker man pension, og er rehabiliteringsteamets indstilling ikke pension, kan man sagtens søge en § 17, hvorefter der skal tages stilling til spørgsmålet om pension.

Ad 4. Et ressourceforløb er tiltænkt som værende en (tværfaglig) indsats, der skal udvikle en borgers arbejdspotentiale.

Udvikle er et vigtigt begreb her, da en af grundtankerne i fleks/førtidspensionsreformen er, at man som hovedregel ikke længere skal afklare arbejdsevnen, men derimod udvikle den.

Når rehabiliteringsteamet visiterer til et ressourceforløb, er det underforstået, at indholdet i ressourceforløbet også bliver bevilliget af de forskellige
myndigheder, der skal bevillige dem.
Derfor kan der klages dels over visiteringen til ressourceforløb, og over både det samlede indhold samt delelementer.
Hans er ikke logget ind   Besvar med citat