[LUM]

Lige nu er jeg måske lidt usammenhængende, tager det lidt klatvist, og får sikkert ikke det hele med. Siden brevet fredag har jeg svinget meget, det ene øjeblik angst-ligende symptomer, det næste stjerne sur, det næste melankolsk, det næste igen død hamrende træt (hvilket jo er en reaktion på nalle de ting der foregår i mig) og lige nu er det angst symptomerne der er fremme.

Først FP´en. Jeg holder på at jeg kan arbejde og jeg vil... jeg ved jeg ikke kan fuldtids, og fornuftigt set (i forhold til at det er stjerne svært at få et fleks-job) vil FP være det smarteste. Det store problem der er at kommunen nu har brugt tvang og flyven hen over hovedet på mig så mange gange at jeg har udviklet angst. I samme periode hvor det kom med fuld 4-spring bede jeg lægen om hjælp hvilket hun ikke ville godtage de første mange gange, som så igen førte til at jeg fik problemer der, og alle mulige andre steder. "Alle mulige andre steder" er jeg så godt som tilbage på det der for mig før var normalt (om end det var/er mere end for HELT normale) der har jeg kunnet få lov at kæmpe min sag på min måde uden tvang fra andre og med den støtte jeg havde behov for. Lægen var jeg så begyndt at komme efter, det var ikke godt, men absolut bedre... Det er jeg så bare bange for er "taget fra mig" igen, så jeg der må starte forfra.
Der føler jeg mig faktisk godt og grundigt svigtet af min læge, det er få måneder siden jeg sad og fortalte at jeg ikke kan de møder med kommunen, at jeg får angst anfald, og bare slet ikke kan rumme deres bæ.

Det fører så til næste: Forstår jeg ret, råder i til at jeg simpelthen kontakter min læge og fortæller at jeg sys hun er en røv (naturligvis ikke på den måde *s*) Er det rigtigt forstået?

Razmo Du snakker om § 11... hvilken lov? Lige så skriver du "loven foreskriver at borgeren er med i sagens udarbejdelse" § og lov taaak *s*

Min sag er så langt at de HAR en speciallægeerklæring, godt nok ikke den afsluttende, hvilket stammer fra at psyk fatter minus af hvad ADHD går ud på, så de opgav at få den lavet, men egen læger mener IKKE der er grund til at gøre mere ud af den sag, fordi der absolut ikke hærsker nogen tvivl om at jeg er ADHD´er med angst, og at jeg har dårlige knæ (jeg har så nogle andre lidt mindre ting også, men det vil blive alt for forivrende for mig at skulle til at rode det hele i gennem, det står i helbreds-raportten fra egen læge, men intet uddybede... det orker jeg heller ikke, og dog den ene har jeg en gaaaaamel en på, der godtgør at jeg har det endnu mere nu)
MEN jeg er ikke afklaert, det kan de ikke, de vil jo så gerne arbejdsprøve, men konen her kan altså ikke en gang deltage til formødet til det (fordi sagsbehandler deltager) Der fra har jeg en endnu bedre psyk-raport end den jeg fik fra psyk-sygehus i forhold til min angst.

Ja den forpulede agtindsigt, jeg havde faktisk skrevet en klage, men ja... man er vel ADHD´er (jeg knold)

Mht Sagsbehandler er hun faktisk ret "ny" forstået på den måde at jeg jo har været på barsel i over 1 år, og hun nåede inden barslen ikke meget andet end at få af vide at jeg altså gik på barsel, jeg fik hende ved sammenlægningen. Mht at hun ikke har fattet noget... det ser jeg lige nu ikke som problemet, næ problemet er at hun overhovedet ikke har sat sig ind i min sag.
Jeg kom på reva med dårlige knæ, hun mener det er ADHD´en. Jeg har før slåsset med dem om, jeg skulle have kontanthjælp eller ej, fordi jeg ikke opfylder betingelserne for reva, daværende sagsbehandler sagde kontanthjælp, jeg sagde sygedagpenge fordi ADHD diagnosen er den der er grunden til at jeg ikke kunne gennemføre revalideringsplanden, hvilket så giver mig ret til sygedagpenge forfra... klage af en eller anden (sjov) årsag røg den til kommunalbestyrelsen og IKKE ankenævnet, og de besluttede så at jeg skulle blive på reva-ydelse til der var fundet en anden løsning. Alt det er naturligvis i min sag, alligevel bliver sagsbehandler ved med som hver 2 sætning (til min mand) og hver 2 linje i de par breve jeg har modtaget at true med at sætte mig på kontanthjælp.
Lige så har jeg den fra da den tidligere sagsbehandler forsøgte at arbejdsprøve mig, at de ikke kan, er ny sagsbehandler klar over, men hun har altså ikke lige læst at psyk både der fra og sygehuset sætter faresignal ved at de forsøger at passe mig til bla at deltage i møder.... det store prob er at jeg ikke har det på skrift selv, lige så gælder brevet fra kommunalbestyrelsen... og jeg mistænker ret stærkt sagsbehandler for at hun har læst mere af min sag end hun giver udtryk for, og det er derfor hun ikke sørgede for at lade mig få den, men på den anden side er det jo ikke unormalt at de ikke sørger for at sætte sig ind i de sager de sider med.
En ting ved jeg dog med sikkerhed om hende, hun er rappenskralden, det "røde kort" altså den kommunen sætter på de besværlige og indviklede sager, for at få dem løst, og få sagerne løst billigst muligt går de MEGET! op i de er nemlig under administration over hele linjen.
Et lille bevis på at hun er "det røde kort" Jeg kan ikke nå at klage skriftligt (brev) det tager nemlig 1 uge at få frem fordi det først skal til deres omdelings kontor som ligger uden for dette amt, og lur mig om hun ikke er klar over at jeg ikke er vild efter at de skal have min mail (føler de kommer for tæt på)

Mht på fredag... jeg er meget opsat på ikke kun at sige, men også at vise at jeg gerne vil belyse min sag alt det jeg formår, også selv om at det så må koste, for koste det vil det, jeg står så bare af over for at det skal koste i forhold til min læge, jeg bliver rasende, ked af det, skuffet, osv osv... men igen mest over at min egen læge ikke går ind og siger: "hør nu lige her, LUM sådan og sådan, og det er jeg som hendes læge nød til at respektere af hens syn til LUM´s helbred og daglige funktionsevne, hun har trods alt 3 børn der IKKE skal tage skade af de ting der foregår" eller noget i den stil.
Derfor er jeg også "med på" at bevise også denne sagsbehandler at det ikke er noget jeg BARE siger, når jeg siger at jeg ikke kan pga angst, men at jeg vitterlig får angst, det er så bare ikke så fedt at det skal være til skue for hele det relative lille samfund jeg bor i, men sådan må det jo så være.

Se nu har jeg lige fået lidt luft til tankerne, og tænker nu noget i retningen af.
Jeg stykker noget sammen med den § 11 evt sammen med noget § omkring sagsbehandlers personlige ansvar. Stopper den manglende agtindsigt ind i også, og samtidig laver noget seperat med en klage til chefen i jobcenteret, med agtindsigten og § 11, som jeg så sender fredag. (tages det ikke som forventet, går jeg videre endnu)
Oven i ringer jeg til min læge mandag, og fortæller,- jammen stort set hvad jeg har fortalt jer omkring det med at hun har indvilget i det møde, og fortæller hende at der sikkert vil ske det og det (at jeg vil sætte mig med et angstanfald... 1. indlæg) og så må jeg tage samtalen der fra.

Jeg ved godt jeg burde klage brokke riv riv riv at være baggårdskat... men det er vigtigt for mig, at bevise at det her ikke handler om at jeg ikke vil, fre det vil! jeg, men om at jeg ikke kan, deres åndsvage medarbejdere, at jeg ikke bare modarbejder og klager, og det føler jeg at jeg gør hvis jeg vælger burde måden.