Razmo

Hej LUM

Jeg kender godt den fornemmelse der... jeg har dog aldrig besvimet, men har rystet mig igennem flere møder fordi jeg bliver så perke arrig over den manglende omtanke der forefindes fra ret mange sagsbehandlere.

Som jeg læser dit indlæg, så er du ikke i stand til at deltage i sådanne møder... du har brug for RO OG FRED! ... En FP efter min mening før der sker noget som helst... sådan har jeg det nemlig også selv.

Hvis jeg var dig, ville jeg skrive en klage og sende den til jobcenteret (ikke sagsbehandleren!), altså helst til chefen i afdelingen, eller måske endnu bedre, sende den til borgmesteren.

Det du skal klage over er at disse møder forværer dit helbred, og påpege at der ifølge lovgivningens paragraf 11 kan klages når sagsbehandling forværrer helbredet. Skriv til dem, at de må indhente vurdering fra din egen læge hvis ikke de vil lytte til dig. Det er vigtigt at du får givet dem opfattelsen af, at du tager dette seriøst, og vil gå hele vejen til ministrene hvis de ikek hører efter... dui er nødt til at rasle og ruske i buret, ellers tager de det desvære ikke seriøst.

Nu ved jeg ikke hvor langt din sag er kommet, men jeg har fået forståelsen af, at den ikek er afklaret? ... der var noget med ADHD synes jeg at jeg kan huske? ... Prøv om du kan få dem til at indhente en speciallægeerklæring på dig, og i tilfælde af dette, så prøv om du evt. kan få fat i Britta Borg Winther, jeg er OVERBEVIST om at hun vil forstå situationen.

Ved det kan virke uoverskueligt, men det vigtigste er at du banker i bordet hjemmefra... skrev Emails til alt du kan forestille dig som byrådsmedlemmer, borgmester, arbejdsmarkedssekretariat, jobcenter, jobcenter-chefen osv... ALLE klagerne vil sikekrt havne samme sted, hvilket kun gør at dem der sider med klagerne finder ud af at det her er noget du mener alvorligt!

Som jeg har skrevet andetsteds her på siden, så ville min kommune også arb. prøve mig selv om jeg ikke kan holde til det psykisk... jeg klagede til borgmester, 8 byrådsmedlemmer, jobcenter, Arbejdssekretariat og sagsbehandleren også... det hjalp... de overgav sig, og brugte penge på en speciallægeerklæring, hvor Britta nu har bundet kommunen på hænder og fødder.

Det KAN lade sig gøre, men desvære ikke uden kamp...

Og så fortæl lige din sagsbehandler, at loven foreskriver at borgeren er med i sagens udarbejdelse, hvilket det tyder på hun åbenbart ikke har fattet noget som helst af.

Hvis du har nogen spørgsmål, så bare fyr løs...
__________________________________________________ __
Indlæg 2
__________________________________________________ __

Hvad angår agt indsigten... klag over det!... borgmesteren! cheferne!... vis dem, at du fa'me har en retsikkerhed, og at de har oplysningspligt! ... du skal ikke finde dig i noget!

Hvis det går helt galt og med personlig fnidder imellem dig og din sagsbehandler, så kræv en nu sagsbehandler... det har du ret til hvis du og hende ikke kan sammen.

Husk for gud skyld på, at du selv er pligtig til at deltage i din sags videre udvikling ifølge lovgivningen... du er IKKE klient under en sagsbehandler der bare skal tage styrringen.

Det er DIG der skal køre løbet, og hun skal som rådgiver blot rådgive dig om lovgivningen og hvilke muligheder du har, både pligter og ret.

Min sagsbehandler var også den type... hun tror stadig at hun skal styre det hele, at hun ved bedst hvad jeg skal osv. osv... men jeg har vidst efterhånden fået hende overbevist om, at det er noget i hendes fantasi... med alle de rettelser og påmindelser hun har fået fra direktorat må hun vel have fattet det efterhånden.

Jeg fik da her den anden dag at vide, at det kunne være vi kunne klare sygeopfølgningen næste gang igennem mail.... så i relation til det med om syge kan fritages... så JA! det kan de åbenbart godt, når de stiller dem skoen for døren... det kræver bare paragraffer, erklæringer, klager osv...