[LUM]

Så skal der til at ske noget i min sag, hvilket jo er godt nok, der er bare lige den meget store hage at jeg ikke er særlig gode venner med kommunen, og såre simpel sætter mig med angst, når de vil have mig til møde, jo mere tvang jo mere angst.

Sidst "der var noget" var jeg på barsel, sagsbehandler holdt stærkt på at jeg kun havde ret til 46 uger, min mand gjorde ellers som jeg bede om, spurte om det nu også kunne være rigtig og nævnte 54 uger, men han er ikke inde i loven, så det blev ikke ved mere end det. Det resulterede i at jeg sendet et brev hvor jeg gjorde opmærksom på loven om barsel, og min ret til at holde 54 uger, fordi jeg har en mand der arbejder han giver nemlig 8 uger ekstra. Som jeg skrev kunne sagsbehandler godt køre videre med sagen, for min skyld, jeg ville bare gøre hende opmærksom på det. Det er hun tilsyneladende blevet godt og grundigt fornærmet over, jeg fik i hvert flad lige en lap papir med med din § fra loven om barsel (hvor den med forlængelse naturligvis IKKE er med) sammen med en fin lille trussel. Sammen med bede jeg om agtindsigt hvilket jeg i øvrigt ikke har fået gjort mere ved, men det er jo min egen fejl.

Det værste ved truslen er ikke så meget at det er en trussel, ud over det at min hjerne simpelthen står af og bare gør det endnu svære for mig at møde til mødet, næ det værste er at der er 2 § + et brev fra den tidligere kommunalbestyrelse der siger at truslen ikke holder vand, jeg er faktisk ved at være SKIDE! (undskyld) træt af at hun ikke har set min sag i gennem.

Men det jeg er mest rasende over er at hun vil holde rundbordsmøde med min læge, ikke fordi jeg ikke vil, det vil jeg så men gerne, problemet ligger i at jeg ikke har det alt for godt med at tage til læge i forvejen, jeg kan ikke tage af sted alene, sådan har det været længe fordi hun ikke ville anderkende at jeg havde problemer da jeg havde stærkt brug for hjælp, den mindste lille bitte ting vil kunne resultere i at jeg igen slet ikke kan tage til læge, så jeg er godt rasende over at sagsbehandler vil forsøge at ødelægge det at jeg i det mindste nu tør tage der ned, for det er nøjagtigt det hun gør.

Nå men det er også lige meget for jeg ved hvordan det vil ende, jeg vil sætte mig med et angstanfald, jeg vil med nød få sørget for at få de store unger i børnehave (jeg vil ikke kunne huske at jeg har fået dem af sted har prøvet det før, men det vil sikkert lykkes fordi jeg går op i at de ikke skal se mig med angstanfald) den bette vil sikkert komme til at passe sig selv, det er så dog et gæt, for hun har ikke været der ved tidligere møder, men et godt bud er at hun værgen har fået våd eller tørt eller skiftet tøj når manden kommer for at hente mig (nej vi har ikke nogen der kan passe hende folk skal jo på arbejde) Manden vil få lempet mig ud i bilen, hvor jeg så vil side med benene oppe under mig hylerventilere og ryste (hvilket i øvrigt er samme stilling han vil finde mig i når han kommer hjem for at hente mig) og så ikke komme meget videre, og forsøger jeg at komme videre fra bilen, laver jeg sikkert samme nr som sidst, nemlig besvime. (er det ikke en hyggelig historie?)

Nu er det jo sådan at min mand er partsrepensentant (nej det bliver ikke respekteret og er aldrig blevet det) og der er jo det der med at de må tage ens møder for en, når der ikke kræves personligt fremmøde, ifg Karen Jespersen kræves det ved bla: "udstedelse af kørekort og pas samt ved lægeundersøgelser til brug for behandling af sager om førtidspension"
Og efter som at jeg ikke kan nå at få svar fra hende om det inden fredag (fik brevet i går) er jeg nød til at spørge her inde om nogen ved om jeg kan bruge det??

Jeg spørger fordi jeg har tænkt mig at skrive et brev manden kan få med ind til lægen, hvor jeg fortæller hvad hendes for søg på tvang gør ved samarbejdet, gør opmærksom på at jeg stadig venter på min agtindsigt, samt på de 2 § der siger at hun kan stikke hendes trussel et hvis sted hen.

Sammen med overvejer jeg at oplyse min læge om hvad hendes ja kan komme til at betyde, men jeg ved ikke rigtigt om jeg sys det er en god ide. (den må kommenteres *s*)

Det her skal endelig forståes rigtigt, jeg vil edder hamrende gerne samarbejde med kommunen, men de gør det godt nok svært for mig, jeg begyndte at døje med angst pga deres vendlige trusler og tvang. Jeg har så pga en masse barsel fået en hel del MEGET tiltrængt ro, og jeg begyndte at have det så godt i efteråret at jeg begyndte at tro på at jeg ville kunne begynde at samarbejde på et mere normalt (dvs ikke helt så angstfyldt) plan, efter endt barsel, det fodpurere sagsbehandler så lige med hendes 46 uger, ja naturligvis ikke uden at true oven i, og så har hun så bare gjort det endnu værre ved at blande min læge ind i det, og ved at gøre det ved at true (igen igen) frem for at forsøge at starte en positiv dialog gennem brevskrivning, hvilket jeg godt kan ikke uden problemer men det lykkes da endnu (venter efterhånden bare på at også det skal tages fra mig) Jeg føler mig slået tilbage til minus 10, på en skala fra nul til ti.

Nå men tanker kommentare ideer, er her med velkomne.