Se enkelt indlæg
Gammel 16-07-2018, 22:27   #650
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klagefrister Du skal klage inden for en særlig frist.

https://ast.dk/for-borgere-med-en-kl...r/klagefrister

Klagefrister

Du skal klage inden for en særlig frist.
Du kan se fristen for at klage i brevet med din afgørelse.


Vi skal vide, hvordan myndigheden har sendt dig brevet, når vi skal beregne en klagefrist. Det har altså betydning, om du har fået afgørelsen som digital eller fysisk post.

Myndigheden har sendt brevet med afgørelsen med almindelig post

Hvis afgørelsen er sendt med almindelig post, går Ankestyrelsen ud fra, at du får brevet 6 hverdage senere.

Myndigheden har sendt brevet med afgørelsen med Quickpost

Hvis afgørelsen er sendt med Quickpost (der står Q på kuverten), går Ankestyrelsen ud fra, at du får brevet to dage efter, at det er sendt. Det er altså det samme, som breve, der hidtil er sendt med A-post.

Digital post

Vi går ud fra, at du får afgørelsen samme dag, hvis myndigheden har sendt den digitalt – for eksempel til din eBoks.

Hvis du oplyser, at det digitale brev først er kommet til din digitale postkasse senere, undersøger vi det. Det kan nemlig have betydning for, om din klage er modtaget i rette tid.

Vi undersøger det ved at bede myndigheden dokumentere de digitale registreringer for brevet.

Det kan du også læse om i Ankestyrelsens principafgørelse 26-16 om digital post - systembevis - kommet frem

Principafgørelse 26-16
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=181838

Særligt om digitale breve fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (før Arbejdsskadestyrelsen)

Det er anderledes i sager, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har sendt et digitalt brev med afgørelsen.

Vi går ud fra, at du får afgørelsen dagen efter dateringen, hvis den er sendt til eBoks. Er datoen på afgørelsen en fredag, går vi ud fra, at du har fået den om mandagen.

Er afgørelsen sendt digital på anden måde end via eBoks, går vi ud fra, at afgørelsen er kommet frem samme dag, som den er dateret.

Dispensationsmuligheder

Ankestyrelsen kan se bort fra, at klagefristen er overskredet. Det gør vi, hvis der er en særlig grund til, at du ikke kunne nå at klage inden for fristen. En særlig grund kan være alvorlig sygdom i hele perioden eller omkring klagefristens udløb, bortrejse, hospitalsindlæggelse eller andre hindringer, som ikke skyldes dine forhold. Det er dig, der skal vise dokumentation for, at der har været en særlig grund til, at klagefristen ikke er overholdt.

Justitsministeriet vejledning

Vi følger Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister.

Se vejledningen

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=202265

phhmw

Husk, du har selv et ansvar for ikke at miste din ankemulighed.

Hvis du modtager en afgørelse med almindelig post, skal du gemme konvolutten med poststempel, som bevis for, hvornår du har modtaget afgørelsen.

Fordi, en del kommuner daterer en afgørelse men afsender først afgørelsen senere, hvorved du mister nogle dage af de 28 dage du har til at anke en afgørelse, efter modtagelsen af afgørelsen.

Smart lille trick, som kommunerne bruger, for at afkorte din ankefrist

Folketingets Ombudsmand kræver, at breve som er dateret skal afsendes samme døgn, som de er dateret.

http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...ring_af_breve/

Stol på dig selv, kend reglerne og stol aldrig på kommunen.

Hilsen Peter

Bilag

https://ugebreveta4.s3.amazonaws.com...rgercenter.PDF

3.3 Whistleblowers specifikke oplysninger i indberetningen
Whistleblower nævner i sin indberetning, at det drejer sig om færdigbe- handlede ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til børn og voksne med handicap, jf. servicelovens §§ 41, 42 og 100.
Der er i henhold til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, fastsat sagsbehand- lingsfrister på henholdsvis 8 uger (§§ 41 og 42) og 10 uger (§ 100) for behandling af disse ansøgninger i Socialforvaltningen. Fristerne er fast- sat, så de svarer til den tid, der generelt går med at behandle 80-90 % af den pågældende type sag. Fristerne er godkendt af Socialudvalget.

Whistlebloweren oplyser følgende i sin indberetning:
1. At det i Borgercenter Handicap ledelsesmæssigt er besluttet at fore- tage en hård styring af hvilke afgørelser, der må sendes ud i ugens løb.

2. At sagsbehandlerne skal spørge afdelingslederne om lov til at afsende fristoverskredne afgørelser til borgerne, men at sagsbehandlerne godt må afsende fristoverholdte afgørelser til borgerne uden at spørge om lov.
3. At der er en tæt topstyring fra afdelingslederne, ikke om hvilke speci- fikke sager, der sendes, men hvorvidt de er fristoverholdte eller frist- overskredne.
4. At den nye måde at sagsbehandle på sker for at nå tilnærmelsesvis fordelingen 80 % fristoverholdte afgørelser og 20 % fristoverskredne afgørelser på ugebasis.
5. At der er færdigbehandlede afgørelser, der ligger klar til udsendelse i ugevis for at undgå, at procentdelen af fristoverskredne afgørelser overstiger 20 % på ugebasis.
6. At det har den konsekvens, at borgerne oplever lang sagsbehand- lingstid, selv om deres sag i praksis er klar til afsendelse.


phhmw

Hvem bestemmer her i Danmark?

Embedsmænd eller politikerne? S.U.

Sidst redigeret af phhmw; 16-07-2018 kl. 22:36.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat