Se enkelt indlæg
Gammel 04-07-2018, 17:24   #14
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Som Web skriver så undlad at tage mere medicin, for med mere medicin kan man presse sig til mere.

Når det tager så hårdt på dig så husk nu at følge de andres råd og at kravle på arbejde, melde dig syg og kravle hjem igen uden at arbejde.

Jeg gik meget i detaljer i min dagbog, når jeg ved hjemkomst måtte ud og kaste op pga. af smerter og da jeg var for udmattet til at komme i bad i flere uger kom det også med i dagbogen.

Jeg ved at disse ting har påvirket både sagsbehandleren og den private aktør som stod for arbejdsprøvningen og har påvirket deres syn på sagen.

Må jeg spørge ind til hvad begrundelsen var for ressourceforløbet?
Samt hvilket indhold er der planlagt i dit ressourceforløb?
Hvad er formålet med arbejdsprøvningen?

Ifølge ministerens rundskrivelse til kommunerne er et ressourceforløb nemlig ikke beregnet til at dokumentere arbejdsevnen men til at udvikle den.
https://star.dk/media/4643/skrivelse...orloeb-pdf.pdf
Side 3
Citat:
Virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb

Formålet er altid udvikling af arbejdsevnen – ikke dokumentation.

Formålet med en virksomhedspraktik er altid at udvikle personens kompetencer/arbejdsevne. Borgeren skal i praktikforløb udføre konkrete ordinære arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge, og arbejdet
skal løbende tilpasses borgerens kompetencer og kapacitet. Virksomhedspraktik skal aldrig gives alene for at få dokumentation for en formodning om, at en borger ikke er i stand til at arbejde.

Praktikforløb skal være meningsfyldte og have et udviklingsperspektiv

Beslutningen om at gennemføre et praktikforløb beror på en konkret vurdering af den enkelte borgers muligheder og ressourcer. I vurderingen af, om det er meningsfyldt at lade en borger starte i praktik, skal det
indgå, om der vil kunne oprettes et forløb med et indhold og omfang, hvor borgeren vil kunne udføre arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge.

Kommunen skal altid vurdere, om det er meningsfyldt at gennemføre en praktik, hvis borgeren alene kan deltage i ekstraordinært få timer (dagligt/ugentligt), medmindre det fx er som led i en opstart, hvor der er
et udviklingsperspektiv. Dette kan dog være relevant som led i en opstart eller som fastholdelse i praktikken i perioder,hvor borgeren har det helbredsmæssigt dårligt. Ressourceforløb må aldrig forværre borgerens helbred.
Tilføjelse:
Hvis dit ressourceforløb egentligt ikke har andet indhold end at dokumentere noget som allerede er dokumenteret og/eller at trække sagen i langdrag kan du overveje at følge fagforeningernes anmodning om at folk i din situation hjælper med at afprøve den nye lov ved at indsende følgende tekst:
Citat:
- ”Der er lige vedtaget nye regler for, hvornår man har ret til førtidspension. Det nye er, at man kun skal i ressourceforløb, hvis der er en realistisk mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles (Beskæftigelsesloven § 68 a, stk. 2). På den baggrund vil jeg gerne have, at kommunen tager stilling til, om jeg kan få førtidspension efter Pensionslovens §17, stk. 2. I mellemtiden vil jeg naturligvis gerne deltage i det ressourceforløb, jeg er i gang med.”
https://www.3f.dk/sydsjaelland/aktue...b-saa-laes-her

https://fagbladet3f.dk/artikel/nu-sk...-regler-testes

Sidst redigeret af Nørd; 04-07-2018 kl. 18:33. Årsag: Tilføjelse
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat