Se enkelt indlæg
Gammel 07-08-2018, 00:28   #520
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Socialrådgiver: Vores faglighed er under pres Bør læses.

https://www.denoffentlige.dk/socialr...#comment-12014

Det er derfor på tide med en tilbundsgående undersøgelse om en autorisation kan løse nogle af de etiske dilemmaer og udfordringer vi socialrådgivere står i hver eneste dag, skriver Maj Thorsen, der kandiderer til næstformandsposten i Socialrådgiverforeningen.

Jeg er socialrådgiver og tilhører som sådan en faggruppe, som mange borgere på én og samme tid forventer sig meget af, men også udsætter for rigtig meget kritik. Efter at have haft min gang i det offentlige gennem 8 år, ernærer jeg mig nu som privatpraktiserende socialrådgiver og møder derfor mine fagfæller fra den anden side af bordet.

Mine kunder er borgere, som desværre enten har haft dårlige erfaringer i mødet med det offentlige, eller er nervøse for, hvilken behandling de kan risikere at blive udsat for. Det er her, jeg kommer ind i billedet som deres private socialrådgiver. En form for borgerens advokat.

Som partsrepræsentant for en borger, oplevede jeg så sent som i forrige uge, hvilken forskel det gør, når man mødes af en faglig dygtig og empatisk socialrådgiver på kommunen. En socialrådgiver med god tid og de rette rammer til at udøve sit hverv. Det betød, at borgeren efterfølgende følte sig lettet og glad, fordi vedkommende var blevet lyttet til og havde mødt forståelse for sin situation.

Kræver jeg oprør?

Ja, det gør jeg nok. Vi socialrådgivere er i langt højere grad nødt til at stå op for vores fag, for på nogle områder er vi ved at blive kørt over. Vi må droppe pænheden og tavsheden, og give os til kende i den offentlige debat. Det skylder vi såvel os selv som de borgere, vi arbejder med. Jeg går gerne forrest, men vi står så meget stærkere, hvis flere går med ved siden af. For hvis vi skal ændre noget som helst, så gøres det altså i fællesskab og ikke ved, at nogen går alene i front.

phhmw offentliggjort under artiklen

Maj Thorsen Kære du. Tak, for dine synspunkter vedrørende autorisation til socialrådgivere.

Da jeg læse dit debatindlæg tænkte jeg om det er koordineret med Dansk Socialrådgiverforening hvor de sidste 2 forkvinder indtil nu, har været afvisende for en autorisation. Een af begrundelserne var, at DS ikke ønskede de samme sanktionsforhold, som autoriserede sundhedspersoner.

Jeg er selv tidligere statsautoriseret flymekaniker, med personligt ansvar over for mine handlinger og lovgivningen.

Nøjagtig, som håndværkeren der nedlægger vores kloakrør, der afleder vores menneskelige efterladenskaber.

Samfundet kræver, at der skal foreligge en autorisation for vores arbejde, som garanti til brugerne om, at ansvaret er placeret, hvis ikke loven følges. Ingen kommune giver en bygge - eller ibrugtagningsattest for et nybygget kolonihavehus før der foreligger en dokumentation for en AUT.-Kloakmester, for udført arbejde.

Derfor hedder det AUT-Kloakmester, AUT.-EL-instalatør etc.

Samfundet har krævet det, fordi samfundet mener, at udførelsen af deres/vores arbejde er så vigtigt at vi skal kontrolleres……. som autoriserede sundhedspersoner.

Men når socialrådgiveren sidder med tunge sociale sager, tvangsfjernelse af børn, § 50 børneundersøgelse, handicappede menneskers økonomiske og sociale fremtid…….

…. så kræver samfundet INTET.


Arbejdet kan udføres af jobkonsulenter, som i dag kan sagsbehandle, uden for arbejdsmarkedslovgivningen, kommunomer, sagsformidlere, sagsbehandlere og i bedste tilfælde en socialrådgiver.

Derfor glæder det mig usigeligt meget, at du som socialrådgiver tager dette vigtige emne op.

Vi ved begge, at KL, Kommunernes Landsforening, en privat interesseorganisation, forkvinden for danske socialchefer, forvaltningschefer, kommunaldirektører, politikere læser med bekymring dit indlæg.

Alle de nævnte vil med garanti kæmpe med næb og klør, for at forhindre socialrådgivere i at blive autoriserede, med personligt ansvar over for lovgivningen.

Deri ligger der for meget magt at miste samt embedsmandsledelserne ude i kommunerne, vil miste retten til at prioriterer de kommunale budgetter, over lovgivningen.

Men fra borgerne side af, vil du blive mødt med stor respekt for dit mod, til at bare nævne en autorisation til socialrådgiverne.


TAK, for det udviste mod, som jeg håber er fremkommet efter en debat med ledelsen i Dansk Socialrådgiverforening.

Her er mine og mange borgers argumentation for at en autorisation til socialrådgiveren bør være uddelt for mange år siden, som du sikkert har kendskab til:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235

Vi borgere har aldrig troet på Jeres forhandlinger med kommunerne om “Vejledende sagsantal” med tunge sager op til 50 - 70 i antal, på Jeres skrivebord

Jeg ønsker dig held og lykke med projektet og vil argumenterer videre for en autorisation til danske socialrådgivere, med personligt ansvar over for lovgivningen. Til glæde for de svageste i samfundet.

Med venlig hilsen

Peter Hansen AUT-flymekaniker.

Bilag.

Sig, NEJ til ulovlig praksis
http://www.socialraadgiverne.dk/wp-c...ligPraksis.pdf

Alene det, at udgive en sådan vejledning til socialrådgiverne viser med al tydelighed, at tiden er inde til en autorisation.


173.558

Sidst redigeret af phhmw; 07-08-2018 kl. 00:33.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat