|
Tak for jeres søde svar, alle tre.
MistyMiss, jeg har skam tusind ting, jeg interesserer mig for og dyrker i den grad jeg kan overkomme det. Jeg ligger bare stadig og kæmper med sorgen over arbejdsevnetabet og skamfølelsen over ikke at kunne forsørge mig selv, samtidig med at jeg endda skammer mig over at dyrke mine interesser, fordi jeg kunne have brugt den energi på et ordinært job. Jeg kan jo godt rationalisere mig frem til at det er noget pjat, og at der er en grund til at jeg fik pensionen, og at jeg selvfølgelig har lige så meget ret til at eksistere som alle andre, men derfra og så til at føle det dybt ind i hjertet... der er et godt stykke vej.
|