[gisne]

Tror altså ikke det handler om folks uddannelsesmæssige baggrund, men om deres menneskelige egenskaber

Jeg omgåes mange akademikere (er bla gift med en og har en barndomsven som er læge mm) og har ikke mødt den attitude fra nogen af dem. (Har selv en mellemlang udd)

Men har mødt dem fra folk med både ingen, lav eller høj uddannelse. Når jeg fornemmer en sådan attitude bliver jeg skarp og siger det var et valg mellem at gå på arbejde og ligge i sengen retsen af tiden eller være mor for mine børn og et menneske som kan holde ud at være sammen med andre.
Så studser de først, men har kun oplevet at de så bløder op og sænker skulderne /paraderne og siger at var valget det - så forstår de godt jeg valgte at tage imod pensionen.

Men det krævede hård hud, at sige det de første par gange.

Jeg har besluttet mig til at jeg ikke vil ringeagtes for at have passet mit arbejde og være den uheldige der var på arbejde den dag det gik galt og jeg kom tilskade (men det har også taget år at nå hertil)

Tror ikke en uddannelse ændre dit eget syn på dig selv, det skal der måske grundlæggende arbejdes med.

Du er ikke skyld at du er syg og ikke kan arbejde