Se enkelt indlæg
Gammel 29-10-2014, 22:43   #7
dinosaur
Mit andet hjem K10
 
Tilmeldingsdato: 17-04 2013
Lokation: Hjemmefra ude på landet
Indlæg: 638
Styrke: 12
dinosaur er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Oluise Se meddelelser
Kære K10

Jeg har endelig sluttet fred med at jeg bør arbejdsprøves med henblik på fleksjob.
Jeg er pt. medlem af en A-kasse og får udbetalt dagpenge. Jeg har 50 uger tilbage.
Mit spørgsmål går på hvordan min indtægt kommer til at se ud.

Hvis jeg melder mig syg nu, får jeg så (syge)dagpenge og bruger jeg fortsat af de 50 uger jeg har tilbage? Eller overgår man med det samme til en anden ydelse?
Er det bedst at gå i gang med et afklaringsforløb nu, imens jeg har dagpenge tilbage? Skal jeg hellere vente til dagpengeperioden alligevel udløber?
Sagen er, at vi ikke har råd til at vores indtægt falder markant.

Har læst om det hele og kan se at man normalt går 22 uger syg, inden man skal i et afklaringsforløb. Skal jeg gå 22 uger, når jeg nu allerede ved at det peger på en arbejdsprøvning og fleksjob?

Mvh. Oluise
Når du får dagpenge forventes det at du er rask og kan påtage dig arbejde med dags varsel. Du skal være aktivt arbejdssøgende det følger a kassen vel også op på.

Derfor forstår jeg ikke din betragtning om at vente til dagpengeretten udløber. Du kan jo i princippet få job når som helst.

Hvis ikke du er klar til at påtage dig job, så skal du sygemelde dig. Når du er sygemeldt bliver der lagt en plan for din tilbagevenden til arbejdsmarkedet, alt efter din situation, pension, flex eller selvforsørgende.

Selv om sygedagpengeperioden er 22 uger er det ikke ensbetydende med at man kan få sygedagpenge i 22 uger, man kan kun få sygedagpenge så længe man er syg.

Man kan også kun gå a kasse dagpenge så længe man er rask og arbejdssøgende.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Akvamarin Se meddelelser
Hvad siger din a-kasse? Har du ikke fået at vide hvad du skal gøre i tilfælde af sygdom og hvad det betyder for din dagpengeret?

Jeg mener du overgår til sygedagpenge straks du melder dig syg. Din ret til dagpenge bliver bedømt når du igen melder dig rask. Hvis du har været sygemeldt i længere tid og det ikke er klokkeklart du igen står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal du ikke regne med at a-kassen igen vil give dig dagpenge igen. I min a-kasse er det sådan at man så skal bevise at man kan arbejde fuld tid. DVS man først bliver dagpenge berettiget igen når man har været i arbejde - vistnok et år.

Din ret til sygedagpenge er som reglerne er i sygedagpenge loven. Dvs de stopper ikke fordi din dagpenge ret er udløbet, men kan forlænges efter de forskellige muligheder i Sygedagpengelovens § 27.

Hvis du først melder dig syg når dine dagpenge udløber vil dit sygeforløb foregå på kontanthjælp.
Dette er ikke helt korrekt.

Hvis man bliver syg mens man er på a kasse dagpenge kan man godt raskmelde sig. Man skal ikke bevise at man kan arbejde fuld tid. Man skal bare være aktivt søgende og parat til at påtage sig fuldtidsarbejde. Alle a kasser følger de samme regler.

Hvis man melder sig syg umiddelbart inden a kassedagpengeretten udløber er man berettiget til sygedagpenge i henhold til loven under forudsætning af at man er syg.

Mvh. Susanne
dinosaur er ikke logget ind   Besvar med citat