[LineCK]

Ja, det vil vel altid være hovedformålet at få folk i arbejde, og men netop med den nye reform, stadfæster regeringen deres pointe, synes jeg.

Det med at alle kommer i ressourceforløb, var skrevet for at stille det firkantet op :-)

Under mit praktikforløb var jeg også med til et "Brug for alle møde", hvilket minder en del om rehabiliteringsteamet. Brug for alle er bare en endnu tidligere indsats, hvilket jeg personligt syntes var en fremragende idé, fordi der var flere fagpersoner til stede, end bare den sædvanlige sagsbehandler. Derved skabtes der et helhedssyn i det tværfaglige team, og det var min opfattelse, at man brugte tid på at lytte til borgeren og de ønsker den enkelte havde, og hvilke problemer den enkelte sloges med. Sammen forsøgte man så at finde den bedst mulige løsning, til at vedkommende kunne få det bedre, hvad end det var store eller små skridt.

Min pointe er netop også, at man sagtens kan være noget selvom man ikke har et arbejde. Derfor synes jeg også man skal passe på med, kun at have fokus mod beskæftigelse.

Da jeg startede på studiet blev vi spurgt om, hvorfor vi gerne vil være socialrådgiver, og det der blev nævnt flest gange var, at vi gerne ville hjælpe andre mennesker.
Som jeg er nået længere frem i uddannelsen, finder man, desværre, ud af, at vil man hjælpe andre mennesker, så skal man blive læge/pædagog/psykiater, og ikke socialrådgiver. Dog har det også været positivt at indse, at man ikke kan redde alle, men kan jeg bare hjælpe 1, så er det jo en start.
Jeg må jo affinde mig med, at jeg er underlagt en hvis lov, indenfor mit kommende fag, dog føler jeg det stadig vigtigst, at lytte til borgeren, i stedet for til regeringen, og jeg mener det er vigtigt, at kunne acceptere, at alle IKKE kan. Ligeså vigtigt er det jo for borgeren, at acceptere, at han/hun bare ikke kan!

Mange tak Peter. Min fornemmeste opgave er jo, at gøre mig selv arbejdsløs, så jeg kan jo ligeså godt sætte mig ind i klientens tanker med det samme :-) eller forsøge i hver fald