Se enkelt indlæg
Gammel 16-06-2013, 22:27   #1
BareFremad
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 16-06 2013
Indlæg: 3
Styrke: 0
BareFremad er ny på vejen
Jeg har fået fleksjob! Og et spørgsmål

Efter mange år udenfor arbejdsmarkedet, og 3 år på sygemelding, heraf 2 på ledighedsydelse, har jeg fået fleksjob på 16 timer ugentlig, på den arbejdsplads, hvor jeg var i afklaring. Så det KAN lade sig gøre. Jeg er er SÅ glad for det... jeg har virkelig også sat ALLE resurser ind på det, og på at få det bedre. Jeg lider af kronisk migræne, og af personlighedsforstyrrelsen borderline. Jeg fik først diagnosen for 3 år siden. På det tidspunkt hvor jeg havde det allerværst.

Siden da har jeg været ned at vende, og har kæmpet mig op, op, op, til der hvor jeg er nu. Jeg føler jeg er kommet på rette hylde. Jeg har det godt, med job, børn, hjem, selv om det stadig er hårdt til tider. Jeg bor alene med 3 børn, har god støtte fra børnenes far.

Jeg vil rigtig gerne testes af en psykiater igen, og se om jeg stadig opfylder diagnosen "borderline". Jeg tror ikke jeg gør. Vil gerne af med den. Jeg er stadig en sårbar pige, der skal passe på mig selv. Men jeg har lært meget. Jeg er ikke anderledes end så mange andre. Jeg er ikke syg.

Hvad vil der ske, hvis jeg en dag slap af med min diagnose? Ville det få konsekvenser for mit fleksjob? Mine skånehensyn ville jo ikke ændre sig. Jeg skal stadig passe på mig selv og skånes, for ikke at få stress og migræne. Sådan er jeg bare. Det betyder ikke at jeg nødvendigvis stadig har borderline.

Måske er det svært at forstå hvorfor jeg vil af med den, diagnosen. Men er der nogen der stigmatiseres, så er det borderline-patienter. Jeg fortryder så bitterligt at jeg var så åben omkring det, som jeg var, i starten. For mig betyder min borderline bare, at jeg har det lidt sværere indeni, end andre. Det er min egen sag. ... Jeg har valgt at skrive, nu, under et nyt navn. Håber det er ok. Håber at nogen vil svare.
BareFremad er ikke logget ind   Besvar med citat