Se enkelt indlæg
Gammel 23-09-2021, 10:59   #337
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.674
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
#Enmillionstemmer: Handicapområdet står i flammer....

#Enmillionstemmer: Handicapområdet står i flammer, mens politikerne prøver at slukke branden med en forstøver

Når det kommer til at overholde menneskerettigheder for borgere med handicap, er glansbilledet af Danmark som det lille yndige land krøllet til ukendelighed. Der er masser af løsninger på bordet, men ingen vilje fra Christiansborg til at implementere dem, mener #Emillionstemmer.


https://www.altinget.dk/social/artik...eY-chhIZgJ1Ka4

Monica Lylloff, Peter Schlæger, Margit Jonsson, Sara Rose Newell og Nina Reffstrup
medlemmer af #enmillionstemmer

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommunerne har siden 2007 haft det fulde ansvar for at forvalte lovgivningen og økonomien på det specialiserede socialområde, også kaldet handicapområdet. I årevis har kommunerne ikke overholdt den samme lovgivning, som skal beskytte borgerne mod vilkårlige indgreb og overgreb.

Ingen siddende regering har grebet ind.

I 2020 lavede kommunerne ulovlige afgørelser i 52 procent af de påklagede afgørelser på børnehandicapområdet og 42 procent på voksenhandicapområdet. Det betyder i praksis, at hvis du får behov for hjælp, for eksempel efter en bilulykke eller en blodprop, eller hvis du får et barn med særlige behov, så må du leve med, at kommunerne leger plat eller krone, når de forvalter lovgivningen. Og det har ingen konsekvenser for kommunerne.

Retssikkerhed er degraderet til et ønske

Et eksempel er en mor til to små børn, der blev lammet efter flere hjerneblødninger. Kommunen ville ikke hjælpe hende med basale behov på grund af arbejdsforholdene på familiens badeværelse.

I følge servicelovens § 116 skal kommunen yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Da familien så søgte kommunen om hjælp til at få ombygget badeværelset, bevilgede kommunen i stedet en toiletstol, som måtte stå i stuen eller soveværelset.

Retssikkerheden i Danmark er blevet degraderet til et håb og et ønske.

Som forældre til børn og voksne med særlige behov ser vi et system, der har lukket sig om sig selv. Systemet er blevet til for systemets skyld.

Borgerne er blevet en brik i et spil cirkulær ansvarsfralæggelse, hvor politikere og embedsfolk i hastig fart skyder ansvaret væk og videre, hver gang det rammer deres bord. En pingpong mellem stat og kommune, drevet af økonomiske hensyn. Men økonomi må da ikke have forrang for overholdelse af lovgivning i en retsstat.

Cirkulær ansvarsfralæggelse skal stoppe

Lokalpolitikerne – både de nuværende og de kommende – og alle partier i Folketinget har ansvaret for at stoppe ulykken nu for landets mest sårbare borgere. Den cirkulære ansvarsfralæggelse skal stoppes. Danmark har brug for cirkulær ansvarstagelse.

Den cirkulære ansvarsfralæggelse har stået på i årevis og har skabt en velfærdskrise. For eksempel kan vi nævne at:

67 procent af voksne og unge med ADHD står uden for arbejdsmarkedet.
https://adhd.dk/bedre-mulighed-for-a...omsuddannelse/

Hver fjerde ung med en funktionsnedsættelse står uden for uddannelsessystemet.
https://via.ritzau.dk/pressemeddelel...aseId=13617035

45 procent af børn med autisme går helt eller delvist ikke i skole.
https://www.autismeforening.dk/news/...-ikke-i-skole/

Kassetænkningen – både hvad angår afdelinger og konti – fastholder den nuværende katastrofale tilstand. Det er dyrt, både på det økonomiske og det menneskelige plan.

Området står i flammer, og politikerne forsøger at slukke branden med en forstøver. Symbolpolitik uden effekt. Seneste dråbe var en midlertidig pulje penge, hvor kommunerne frivilligt kan søge om midler til at ansætte en borgerrådgiver på betingelser, kommunerne selv kan bestemme.

Stilheden fra politikerne er larmende
Vi har som borgerbevægelsen #enmillionstemmer forsøgt at trænge gennem den tykke mur ind til den politiske osteklokke på Christiansborg.

Vi har holdt møder med adskillige politikere, lavet demonstrationer og fået et borgerforslag ind på talerstolen som beslutningsforslag. Vi har skrevet breve, skrevet artikler, deltaget i høringer, lavet løsningskatalog og sendt flere hundrede vidnesbyrd om virkelighedens Danmark til Folketinget, samtlige kommuner og alle andre relevante myndigheder.

Dokumentationen er i orden, men alligevel er stilheden larmende. Politikerne kan ikke længere gemme sig bag sætningen: “Vi ved ikke, hvad vi skal gøre” – for de er blevet præsenteret for et hav af løsninger.

Vi har blandt andet foreslået en decideret reform, hvor ansvaret for afgørelser, finansiering og drift splittes op, at det skal være lovpligtigt for kommunerne at følge andre myndigheders anbefalinger, at der skal indføres en konsekvens ved en ulovlig afgørelse, at der indføres tro og love-erklæringer, så borgerne ikke konstant skal til udmattende statusmøder, og at der skal fastsættes nationale tidsfrister for behandling af sagerne.

Hurtige, langsigtede, dyre og billige løsninger. Hvorfor sætter man ikke i gang?

Mandag 30. august tog vi så endnu et skridt og sendte et råb om hjælp til FN, EU og Amnesty International om de krænkelser af menneskerettigheder på handicapområdet, der finder sted.

Appellen bakkes op af flere af landets respekterede advokater, professorer og organisationer. For glansbilledet af det lille yndige land er krøllet til ukendelighed.



Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat