[phhmw]

https://www.berlingske.dk/kommentare...-til-lavere-su

Jeg har en forventning om, at lavere SU vil betyde, at unge i højere grad vil betragte uddannelse som en investering. Dvs. noget der skal give et godt job og en solid indtægt. Når det bliver dyrere at studere i form af lavere SU, så vil man i højere grad sørge for at få noget ud af investeringen.

Mette Frederiksen har meddelt, at der til sommer skal gennemføres reformer, der øger beskæftigelsen med cirka 10.500 personer. Dette for at kompensere for, at Mette Frederiksens politik indtil videre har reduceret beskæftigelsen varigt med 10.500 ifølge S-regeringens økonomer. I den forbindelse vil det være oplagt at vende blikket mod den danske SU. Dels fordi den er verdens højeste, og fordi den er langt højere end i sammenlignelige lande som Sverige og Finland. Dels fordi der er et stort jobpotentiale i de knap 500.000, der årligt modtager SU.

Løkke fremlagde i 2016 en SU-reform, der ikke kunne få opbakning i Folketinget. Dengang lød skønnet for jobeffekten på 8.000. Nu er den effekt opjusteret til 12.000 af Mette Frederiksens økonomer. Desuden forbedres de offentlige finanser med 4,4 milliarder kroner. Hvis Mette Frederiksen gennemfører Løkkes SU-forslag, er hendes reformkonto positiv svarende til et plus på cirka 1.500 personer.

Hovedforslaget er en reduktion i SU-satsen med 20 procent og en tilsvarende stigning i lånemulighederne. Samtidig reduceres SU til normeret tid, dvs. fjumreåret på SU afskaffes. Disse forslag øger beskæftigelsen med 12.000 personer. Fordi de studerende kommer hurtigere igennem uddannelsen og har mere erhvervsarbejde under studiet.

Jeg synes, at Løkke-reformen er ganske oplagt i dag. Reduktionen i SU med 20 procent skal ses i lyset af, at vi har verdens højeste SU, og den er næsten tre gange så høj som i Sverige og knap fire gange så høj som i Finland. Det høje, danske SU-niveau giver ikke mening. Når andre nordiske lande kan klare sig med markant lavere SU, så kan vi også. Selv med en reduktion i SUen på 20 procent, er den danske SU fortsat langt højere end i både Norge, Sverige og Finland.

En investering

Jeg har en forventning om, at lavere SU vil betyde, at unge i højere grad vil betragte uddannelse som en investering. Dvs. noget der skal give et godt job og en solid indtægt. Når det bliver dyrere at studere i form af lavere SU, så vil man i højere grad sørge for at få noget ud af investeringen i form af lån mv. Med muligheden for lån er ingen afskåret fra at tage en universitetsuddannelse, fordi SUen sænkes.

Hvis nogle dropper universitetsuddannelsen, fordi det ikke kan »betale sig«, så er det ikke et problem. Snarere tværtimod. En del universitetsuddannelser giver i dag meget lav løn, fordi uddannelserne ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Desuden har vismændene udgivet en analyse, der indikerer, at der bruges for mange penge på videregående uddannelse i Danmark. I vismændenes analyse betragtes udgifter til SU og udgifter til uddannelsesdrift under et.

Jeg er skeptisk overfor at tilføre budgetforbedringen på 4,4 milliarder kroner til uddannelsessystemet. Danmark har de tredjehøjeste offentlige udgifter til uddannelse i OECD. I stedet bør budgetforbedringen anvendes på lavere marginalskat på arbejde. Det vil blandt andet styrke incitamentet til at tage uddannelser, der giver høj løn. Desuden forbedres arbejdsudbuddet og produktiviteten.

Mads Lundby Hansen er cheføkonom i tænketanken Cepos

Hilsen Peter