Se enkelt indlæg
Gammel 07-01-2007, 14:39   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Lægers rolle i sager om førtidspension

Lægers rolle i sager om førtidspension

Det er kommunen, det sociale nævn eller Ankestyrelsen, der træffer afgørelse i sager om førtidspension. Afgørelsen skal træffes ud fra en samlet vurdering af alle relevante oplysninger i sagen, dvs. oplysninger om helbredsmæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold mv.

Lægen er tit en vigtig bidragsyder i en sag om førtidspension. Men de helbredsmæssige oplysninger er kun en del af det grundlag, som sagen skal afgøres på baggrund af. Derfor kan din læge ikke vurdere, om du har ret til førtidspension. Lægen kan heller ikke vurdere, hvor stor en arbejdsevne du har.

Lægens opgave
Lægens opgave er at beskrive dine helbredsmæssige forhold. Der vil ofte blive bedt om en attest, som omhyggeligt og neutralt beskriver sygdomme eller andre relevante forhold, som lægen har kendskab til. I attesten skal der også være oplysninger om behandlingsmuligheder og eventuelle behand-lingsforsøg. Lægen kan i relevant omfang beskrive dine muligheder for at klare forskellige arbejdsfunktioner og eventuelle skånebehov.

Lægen har ikke tilstrækkelig kendskab til arbejdsmarkedet og støtte-muligheder efter den sociale lovgivning til at vurdere, om du har ret til førtidspension. Lægeattesten må derfor ikke indeholde synspunkter eller konklusioner om din ret til sociale ydelser.

Nogle ansøgere om førtidspension oplever, at kommunen ikke er enig i lægens vurdering af deres mulighed for at klare forskellige arbejdsfunktioner. Her må kommunen redegøre for sin vurdering og komme med en faglig begrundelse. Eller kommunen kan vælge at indhente mere information f.eks. ved arbejdsprøvning eller en ny lægeattest.

Lægekonsulentens opgave
Lægekonsulenten er ansat af den myndighed, som skal træffe afgørelse i din sag om førtidspension. Lægekonsulenten hjælper myndigheden med at forstå betydningen af de lægelige oplysninger i sagen. Det er ikke lægekonsulenten, som afgør, om du har ret til førtidspension eller andre sociale ydelser.

Hvis sagen ikke indeholder de nødvendige lægelige oplysninger, er det lægekonsulentens opgave at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler. Lægekonsulenten skal ikke selv indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved selv at foretage undersøgelser.

Mere information
Du kan finde mere information om lægers rolle i sociale sager på Den Sociale Portal (www.social.dk).

Fandt lige det her på www.retsikkerhed.dk
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat