[phhmw]

https://www.denoffentlige.dk/socialr...#comment-15363

Høj specialisering fører til hyppige sagsbehandlerskift som igen forringer relationen til borgerne og svækker tilliden til systemet. Det skal vi have gjort op med, skriver to socialrådgivere fra forskellige kommuner.

En undersøgelse fra Væksthusets Forskningscenter viste således, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får nedsat deres jobsandsynlighed med hele 22 % ved blot ét sagsbehandlerskift. Det samme er gældende for arbejdet med udsatte børn og unge, hvor det helt afgørende arbejde med opbygning af en positiv relation forstyrres kraftigt, når der skiftes sagsbehandler.

Højt stressniveau
Ved siden af specialiseringen i snævre fagområder er der også problemet med den store personaleomsætning. Der har altid været en naturlig udskiftning af personale begrundet i omrokeringer og medarbejdere, der søger nye udfordringer. Men derudover har vi i de senere år kunnet mærke en bekymrende stigning på et andet område: arbejdsrelateret stress.

phhmw svar:

Må borgeren få ordet? Tak.

Kære Ditte & David.

Tak, for Jeres interesse for det social område, som foranlediger et par spørgsmål og min mening om skidt og kanel for sig.

Jeres stres og arbejdsmiljø er et fagretslig spørgsmål, som hører under det fagretslige system, begyndende i samarbejdsudvalget og hører ikke til i det offentlige rum, hvor man ytre sig om, hvor forfærdeligt borgerne har det. Det er ene og alene Jeres eget problem.

Fordi, det er en faglig kamp, hvis ikke arbejdsgiveren er lydhør over for Jeres dokumentation for at I har en uacceptabel arbejdssituation, som borgerne er sig ganske bevidst om....... gennem adskillige år.

Spørgsmål:

Bliver I presset til ulovligheder af ledelsespersoner? En del socialrådgivere har desværre offentligt med Dansk Socialrådgiverforening påstået at I bliver presset, så spørgsmålet er desværre nærværende.

Hvis JA hvem præcis er det?

Er det ledelsespersoner, som har en personlig økonomisk bonus-interesse i overholdelse af en kommunes budget?

Hvilken mening har I om en eventuel autorisation, med personlig ansvar over for lovgivningen, som eksempelvis sundhedspersoner, samtidig med en juridisk adskillelse fra den daglige ledelse, hvor de autoriserede refererer direkte til de politisk ansvarlige.

Som man heldigvis gør inden for luftfartsindustrien.

Har de årelange forhandlinger om vejledende sagsantal til den enkelte socialrådgiver løst nogen form for problemer i Jeres dagligdag, til glæde for de svageste borgere, som I fremhæver.?

Held og lykke med Jeres valg

Med venlig hilsen, autoriseret flymekaniker

Hilsen Peter

177.788