Se enkelt indlæg
Gammel 03-01-2013, 12:04   #44
Mella
Bruger
 
Mellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 29-10 2005
Indlæg: 742
Styrke: 19
Mella er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Vovse Se meddelelser
Jeg tror jeg ville brygge et svar sammen til sådan en henvendelse.
Hvad med:

Til Xxxxx Kommune

Mange tak for jeres henvendelse vedr. enlige/ikke enlige pensionister.
Jeg har med stor interesse læst skrivelsen flere gange, jeg vil jo så nødigt gøre noget forkert, det kunne jo blive ganske ubehageligt, om en af mine naboer fik mistanke om noget, som der ikke er belæg for.

Men selvom jeg nu har læst jeres fine skrivelse flere gange, så synes jeg ikke, at det fremgår tydeligt, om enlige pensionister f.eks. har lov at færdes på gaden i myldretiden. Når mennesker færdes så tæt sammen vil der jo nemt kunne opstå en misforståelse, om man er i følgeskab med en af de andre, eller om man tilfældigvis er på det samme sted på samme tid.

Ej heller synes jeg det fremgår tydeligt, om enlige pensionister må indånde den samme luft som andre, her vil der jo også nemt kunne opstå misforståelser.

Jeg ser frem til, at modtage en uddybelse af hvad enlige pensionister gerne må, uden risiko for, at blive beskyldt for socialbedrageri.

Med venlig hilsen Vovse, enlig førtidspensionist.
Hi hih Vovse

Nu tror jeg så ikke, at kommunen har samme slags humor...
Da sønikke var under 18, fik jeg et lignende brev.
Denne kommune har haft flere sager, hvor kvinder har fået frataget børnetilskud og fripladser, al den tid det tog i Statsforvaltningen.
De blev 'frikendt' og fik pengene med tilbagevendende kraft, men det må have været ulideligt - det hele, samtidig med ikke at få de berettigede tilskud.

Jeg mailede først og tilsidst snakkede jeg med en fra ydelseskontoret.
Dels fordi jeg var træt af mistænkeliggørelsen og fordi deres spørgsmål var 'underlige'.
Fx må man heller ikke få 'hjælp' til opgaver i husstanden, så jeg spurgte om det fx var forbudt, hvis nogen hjalp mig med, at min søns cykel blev lappet?
Fik så at vide, at grænserne var FLYDENDE, men hvis jeg ikke mente, at jeg var reelt enlig, skulle jeg jo så sætte kydset ud for det.

Dette foregik samtidig mens sagerne kørte, og især Information beskrev, hvordan kontrolenheden overskred deres beføjelser ved at indkalde til deciderede forhørssamtaler og 'politiovervågning'
Derfor trak jeg meget hurtigt følehornene tilbage.

Tak for et godt grin
__________________
Ingen slipper levende fra livet - jeg lever, mens jeg er her.
Mella er ikke logget ind   Besvar med citat