[Lille mig]

Her min historie. For 14 md. siden blev jeg sygemeldt pga. udbrændthed og stress, som udviklede sig til en svær depression. Dette er ikke første gang, jeg ryger ned med en depression.

Jeg har været til psykolog 10 gang, som jeg selv betalte.

Har været ude i en slags arbejdsprøvning (det var det i min verden), men ikke ifølge min daværende sagsbehandler. Det var bare for at komme lidt ud!!! Jeg gik helt ned og arbejdsgiverne stoppede mit forløb, efter kun 1½ uge. Begrundelse var, at det ville være uforsvarligt for mit helbred, at fortsætte.

Herefter sendte min sagsbehandler mig så til speciallægeundersøgelse hos en overlæge i psykiatri. Denne undersøgelse sagde bl.a. ”tilbagevendende depressiv tilstand samt generaliseret angst, som har fulgt mig hele livet”. Overlægen, som laver denne undersøgelse på mig, kom frem til at jeg skulle tilbydes kognitiv terapi forløb samt medicin ændring,” for at undgå, at tilstanden bliver kronisk. På trods af dette kan man forvente, at jeg på sigt, vil have skånebehov af varig karakter, da jeg har en personlighedsstruktur, der er skrøbelig og derfor meget sårbar”.

Jeg p.t. i kognitiv terapi, som løber frem til marts md.. Jeg har også fået justeret min medicin. Men der er desværre ikke, meget fremgang at spore.
Mine sygedagpenge er blevet forlænget, i det min egen privatpraktiserende læge, på daværende tidspunkt (sept. 10) mente, at jeg ville kunne vende tilbage til arbejdsmarked på normale vilkår = forlængelse ifølge § 27 stk. 3.

Jeg har nu været til møde med min nye sagsbehandler på kommunen. Mødet gik ikke specielt godt, da jeg brød totalt samme. De møder er så angst provokende for mig. Jeg kunne bare ikke styre mine følelser. Jeg græd og græd. Tror hun blev meget chokeret over mig. Sagsbehandleren gav udtryk for, at hun mente jeg var for syg til, at modtage sygedagpenge, i det jeg jo er blevet forlænget i for holdt til § 27 stk. 3. Tænk at man kan være for syg til at modtage sygedagpenge! Jeg spørg ind til hvad der så vil ske med mig. Hun væver og siger, at det var lidt svært, da jeg jo ikke havde været arbejdsprøvet, for det ville et evt. flex/pensions nævn kræve.

Jeg panikker, betyder det at du stopper mine sygedagpenge. Nej ikke lige nu. Hun vil først indhente nye udtalelser fra min psykiater samt fra hospitalet, også må vi se hvad de skriver om mig. **** det er bare ikke til, at holde ud, at mit økonomiske liv ligger i andres hænder.

Nu kommer så mine spørgsmål til Jer.

Kan mine sygedagpenge blive stoppet, hvis min psykiater & hospitalet skriver: kronisk eller kun meget lille fremgang eller hvad de nu skriver???

Jeg har jo aldrig ifølge min første sagsbehandler være i en arbejdsprøvning. Har jeg ikke krav på at blive afklaret via en arbejdsprøvning???

Har læst flere steder her inde, at man skal ha lavet en recurse profil. Sådan en har jeg ikke fået lavet, i så fald, er det uden min viden. Synes også jeg har læst, at jeg skulle skrive under på en sådanne recurse profil og det har jeg med 100 % ikke skrevet under på.

Det hele køre rundt i mit hoved. Kan jeg risikere, at de stoppe sygedagpengene? og hvad så men min/vores økonomi???? Jeg er gift, børn & hus. Ja min mand tjener godt, men vi har jo sat tæring efter næring og ikke efter om en af os, på en tidspunkt skulle blive syg! SÅ det vil slet slet ikke være til, at overskue hvis kommune stopper mine sygedagpenge. Jeg har rigeligt at slås med – hvis i forstår.

Hvad skal/kan jeg gøre og hvad er mine rettigheder? ??

Uha, det blev en langt indlæg – sorry. Håber i der ude, kan hjælpe mig?

Lille mig