|
Hvad mener du med at vurdere ud fra helheden i udtalelsen i stedet for ud fra funktionsevnen?
Når man taler om at arbejdsevnen skal dokumenteres som varigt nedsat, så plejer det ofte at være godt nok at en læge skriver i attesten at tilstanden er stationær og varig.
Arbejdsevnen bestemmer kommunen suverænt, oftest ved en arbejdsprøvning.
Når borgeren så er i arbejdsprøvning og ender på et antal timer / minutter om ugen så er det det der er arbejdsevnen.
Jeg har ikke læst noget sted at man sammenligner med borgerens tidligere jeg.
Eksempelvis kan man tage et retarderet ungt menneske som fylder 18, her kan den unge jo godt få pension på trods af at vedkommende aldrig har været på arbejdsmarkedet og aldrig har haft en normal arbejdsevne så bliver arbejdsevnen alligevel vurderet ud fra en rask persons arbejdsevne.
Ifølge ankestyrelsens principafgørelse så er kravet at arbejdsevnen nedsat på en måde at fleksjobstilskuddet skal udgøre mindst det halve (halve af 37 timer) altså 18,5 timer ugentligt, det være sig enten som 100% arbejdsintensitet i 18,5 time eller måske 25 timer med nedsat arbejdsintensitet. Hvor der dog skal skeles til helheden, altså også skånehensyn osv.
Men lige den del bliver læst forskelligt i kommunerne så i nogle kommuner kan man let komme på fleksjob 25 timer ugentligt mens andre holder på at hvis man kan arbejde 18 timer eller over så kan man ikke få fleks (altså selvforsørgende på deltid).
I forbindelse med arbejdsprøvning er det bedst hvis borgeren selv skriver dagbog i arbejdsprøvningen, det viser om der er kræfter til noget andet.
Hvis borgeren eksempelvis lander på 2 timer ugentligt men ikke evner at lave personlig hygiejne, gøre rent osv. og eller kommer hjem og kaster op og ligger død på sofaen resten af dagen måske endda ugen.
Så er man ude i en situation hvor den arbejdsevne borgeren viser faktisk ikke er arbejdsevne da borgeren ifølge lovgivningen skal have kræfter til at restituere og have ret til et liv ved siden af jobbet.
Med hensyn til fleksjob, så er loven jo dobbelttydig, for borgeren skal jo faktisk også have varigt nedsat arbejdsevne og være stationær for at få fleksjob, men for at få et minifleksjob (hvor grænsen egentlig går ved jeg ikke) så skal der være en udviklingsmulighed, men hvordan kan der være en udviklingsmulighed hvis tilstanden er stationær????
Ikke desto mindre så kan kommunen ikke tilkende fleksjob på eksempelvis 2 timer ugentligt eller mindre medmindre der er en mulighed for at udvikle arbejdsevnen undervejs, eller medmindre borgeren selv udtrykker ønske om at få fleksjob.
Efter hvad man læser så er nogle kommuner jo urimeligt optimistiske med hensyn til hvorvidt der kan udvikles arbejdsevne.
Men på samme måde som den øvre grænse til fleksjob administreres forskelligt i kommunerne så er den nedre bund jo det samme, hvor nogle mener at 2 * 20 minutter om ugen er rimeligt, så er der andre som ikke finder det rimeligt og til enhver tid vil tilbyde borgeren pension med den grinagtigt lave arbejdsevne.
|