Se enkelt indlæg
Gammel 26-01-2011, 22:25   #7
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
@ custer, Suncil, Hexi, zuza - her er uddybende svar om trådens emne:

Villy søvndal uddyber SF's holdning - til takstregulering af dagpenge og pensioner - og til jobskabelse - og til uddannelser m.v. - i blog i Politiken den 24. jan- 2011:

"I oktober slog Barfoed fast, at efterlønnen skal afskaffes og pengene skal bruges til endnu en runde skattelettelser til de rigeste danskere. Denne sammenkædning af efterløn og skat bryder Venstres spindoktorer sig ikke om, for hvordan forklarer man, at der er råd til nye skattelettelser til de rige, når der ikke er råd til velfærd og efterløn?

Barfoed forstår pointen – og han har nu ændret lidt på sprogbruget, men det konservative krav om lavere skat til kernevælgerne står fast.



I det hele taget ser det ud til, at Lars Barfoed vil tegne en skarpere konservativ profil. Væk er Lenes Espersens appeller til de offentligt ansatte og fremstrakte hånd til de svageste. Nu skal partiet ind i den benhårde konkurrence med Liberal Alliance om de kongeblå vælgere.



I sidste uge krævede Lars Barfoed et opgør med princippet om fri og lige adgang i sundhedsvæsenet ved at kræve brugerbetaling for lægebesøg.



Også Venstre har et sådant forslag stående i partiets program, selvom lægerne advarer mod det og det med sikkerhed vil øge uligheden i danskernes sundhed.



Og i denne weekend gik Barfoed endnu længere ud af den kongeblå landevej med sit forslag om at pensioner og dagpenge ikke skal stige, når lønningerne stiger. Det er en meget asocial mekanisme, som vil betyde, at uligheden vil vokse hver eneste dag.


Som alle kan regne ud er SF meget uenig i udmeldingerne fra Konservative, men jeg synes dog, at Lars Barfoed fortjener ros for at introducere en ny borgerlig ærlighed i dansk politik. Han siger tingene ligeud, mens Venstre spiller med fordækte kort og lumske skuffeplaner:



Barfoed vil indføre brugerbetaling ved lægebesøg, give nye skattelettelser til de rigeste og forringe forholdene for ledige, studerende og pensionister. Venstre siger, at det har de ingen aktuelle planer om – men Venstre havde heller ingen planer om at afskaffe efterlønnen for blot en måned siden, så deres løfter har ingen værdi.

Der tegner sig to klare veje i dansk politik, som befolkningen forhåbentligt får mulighed for at vælge mellem i den nærmeste fremtid:



Højrefløjen vil undergrave den danske velfærd ved at indføre brugerbetaling, øge uligheden og lade lønmodtagerne betale regningen for de ufinansierede skattelettelser.



SF vil hellere skabe ny vækst og nye jobs, satse på uddannelse og sammen arbejde os ud af krisen. Vi brugte derfor den forgangne uge til at præsentere et nyt vækst-udspil, som fik en rigtig fin modtagelse fra mange erhvervsfolk, brancheorganisationer og fagforeninger."

http://blog.politiken.dk/sovndal/201...g-for-de-rige/

Sidst redigeret af Katharina; 26-01-2011 kl. 23:28.
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat