[phhmw]

https://www.berlingske.dk/samfund/kr...rUARcIWI7zbNeQ

To begivenheder, tilsyneladende uden indre sammenhæng, fandt sted med få dages mellemrum i sidste uge. For næsen af Slagelse Kommune, der havde besluttet sig for at fjerne et barn fra moderen ved fødslen, tog barnets morfar sit barnebarn og stak af fra hospitalet i en flugt, der sluttede efter nogle timer.

Kommunens beslutning, som Berlingske ikke har grund til at anfægte, er i tråd med statsminister Mette Frederiksens (S) løfte i sin nytårstale i 2020 om at sikre alle børn en god barndom. Blandt andet ved at fjerne flere fra fødslen. Morfarens handling er et eksempel på den desperation, det kan medføre.

Nogle dage senere blev ikke færre end fem ansatte på et opholdshjem ved retten i Nykøbing Falster dømt for tvang og vold mod anbragte børn. Det behøver næppe andre ord med på vejen, end at de fem var dem, det offentlige betroede at passe på de børn, der blev fjernet fra forældrene for at sikre dem en bedre barndom. Opholdsstedet er nu lukket.

Det er begivenheder, der kommer efter pressens afdækning af forrykte forhold på Langeland, hvor kommunen tilsyneladende har fjernet børn uden reelt anbringelsesgrundlag, og en sag fra Frederikssund, hvor forvaltningen spurgte hospitalet, om de kunne fremskynde fødslen, så den ikke kolliderede med forvaltningens juleferie. Kommunen har siden beklaget formuleringen.


Der er flere eksempler, der alle kan lyde som groteske enkeltsager. Men forsvarsadvokat hos Stage Advokatfirma Jeanette Gjørret fortæller, at de sager, der kommer til offentlighedens kendskab, er glimt af det generelle.

»Jeg mener, at de enkeltsager, der har været fremme, er udtryk for den generelle tilstand på området, selv om det er absurd,« siger Jeanette Gjørret.

Med så meget dokumenteret rod i hele det system, der bygger på det alvorligste indgreb, den danske stat kan foretage i borgernes liv, fremsætter Mette Thiesen - der netop har meldt sig ind i Dansk Folkeparti - nu et forslag om at kulegrave hele anbringelsesområdet i indeværende folketingsår.

»Mit indtryk af området er, at det sejler. Når vi ser så mange kommuner, som begår enten meget grove fejl eller deciderede lovbrud, både med forældrekompetenceundersøgelser, falske diagnoser og en kommune, der vil have sat en fødsel i gang, så de kan komme på juleferie, så vidner det om, at der er problemer i den måde, systemet er skruet sammen på,« siger Mette Thiesen og understreger:

»Anbringelsesområdet er det mest sårbare og skrøbelige område overhovedet. Det er der, staten går ind og tager folks børn, og der må simpelthen ikke ske fejl, og der må slet ikke ske lovbrud. Som ansvarlige politikere må vi simpelthen handle, når vi ser så mange eksempler på netop dét.«

Truer og forvrænger
Hun er langtfra den eneste, der oplever et system, der har mistet anstændighed og almindelig medmenneskelighed undervejs. Flere undersøgelser dokumenterer alvorlige juridiske problemer, og journalistisk vedholdenhed har afsløret groteske lovbrud på blandt andet Frederiksberg og Langeland.

Det er i dét juridiske morads, advokat Jeanette Gjørret prøver at hjælpe forældre med at få deres børn tilbage. Hendes oplevelse er, at mens der er tilfælde, hvor tvangsanbringelse giver mening, ville meget kunne løses med hjælp i hjemmet og lydhøre sagsbehandlere. Hendes pointe er, at loven skal overholdes, uanset hvad.

»Jeg sidder dagligt med forvaltninger, der ikke overholder lovgivning, uden det har konsekvenser for dem. Forældres sag bliver belastet med udokumenterede diagnoser, forkerte oplysninger bliver skrevet i sagsakter, sagsbehandlere truer forældre til frivillig anbringelse eller presser unge piger til abort, og som vi senest har set, bliver sygehuse bedt om at sætte fødsler tidligt i gang, så man kan fjerne barnet inden forvaltningen går på juleferie,« siger Jeanette Gjørret.

Sikkerhedsinstanser svigter
Det er kommunernes børne- ungeudvalg, der har en dommer for bordenden, der skal tage stilling til forvaltningernes indstillinger om tvangsanbringelser. Herefter kan forældrene klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Men selv om det burde sikre borgernes retssikkerhed, så oplever Jeanette Gjørret det modsatte.

»Sagerne burde blive fjernet fra børne- ungeudvalget. I mange kommuner giver de altid automatisk forvaltningen ret. Vi har gevaldige problemer i Ankestyrelsen, som helt konsekvent ikke lytter til forældrene og faktisk ofte tyer til værre afgørelser, hvis forældrene klager. Der er ikke nogen i systemet, der lytter til forældrene,« siger hun.

Derfor rystede det hende også, da Mette Frederiksen med sin forrige regering annoncerede, at flere børn skulle tvangsbortadopteres. Sidste år var der ifølge Jyllands-Posten rekordmange tvangsbortadoptioner, med 32 i alt.

»Det er fuldstændig katastrofalt, at Mette Frederiksen vil bortadoptere fra graviditeten. Vi har kvinder, der flygter til udlandet, og kvinder, der udvikler et andet psykologisk forhold til det barn i maven, de ved bliver fjernet. Vi har masser af eksempler på unge mennesker, der løfter sig med opgaven, når de får børn,« siger Jeanette Gjørret, der sidestiller det med tvangssterilisation, fordi tvangsadoption medfører, at kommunen skal vurdere det, hver gang moren bliver gravid igen:

»Jeg mener, de overgreb regeringen er i gang med, er på kanten af menneskerettighederne, og når retssikkerheden ikke bliver overholdt, så stiller man sig på noget, som allerede er kuldsejlet.«

Ankestyrelsen har ingen kommentarer til kritikken, men oplyser, at den i 2022 stadfæstede 97 procent af børne- og ungeudvalgenes afgørelser. Det samme tal gælder for perioden 2018-2021, hvor styrelsen ophævede anbringelsen i 96 af 3010 sager.

Hilsen Peter