Oprindeligt indsendt af sara7
Jeg føler at de bliver ved med at trade rundt på mig, selv om jeg ligger ned, og aner ikke hvad jeg skal gøre derfor råber jeg om hjælp her. Hjælp mig med at kunne tænke klart igen.
Jeg beklager på forhånd at det her bliver en meget lang historie, jeg vil skrive den så kort jeg kan.
Jeg bliver gravid udenfor livmoderen og den ene æggeleder bliver fjernet. Pga langvarig stress (arbejde 2 steder, hus der skal sælges midt i finanskrisen, skilsmisse, min mors sygdom og alle mulige ulykker som pludselig vælter over mig alle på en gang) går jeg ned med flaget og bliver sygemelt grundet depression.
Fra dag 1 har jeg haft ondt i underlivet, men har ikke givet det stor betydning i starten da jeg lige var blevet opereret. Tiden gik og efter 6 mdr har jeg stadig smerter i underlivet. Jeg var begyndt at miste hår, det sortner for øjnene pludseligt, meget uregelmessige menstruationer, migræne og synsforstyrrelser (som jeg aldrig har haft før).
Jeg har regelmæssigt været ved lægen med mine problemer men der var aldrig gjordt for meget ud af min dårlige tilstand, at jeg næsten hver gang kom ud fra lægen og følte mig belastende, og som en løgner og tog mere bekymret hjem end da jeg kom.
På det tidspunkt har jeg haft en rigtig god sagsbehandler i Jobcentret som jeg mailede med ca. en gang i ugen.
Jeg fortæller hende i en sidste mail hvordan jeg har det og hun skriver tilbage at jeg simpelthen skal bede min læge om at tage mig alvorligt og sende mig til undersøgelser ved nogen specialister hvis han ikke ved hvad jeg fejler, da det lyder som meget bekymrende symptomer jeg har. Jeg ta' imod hendes gode råd og gør som hun sagde.
lægen ta' blodprøver laver en underlivsundersøgelse (podning) og beder mig om at tage hjem og vente på svar.
Han får svar for blødprøver mener at man måske skulle tage en blodprøve igen om 14 dages tid da han ikke er sikker på om min hormontal var helt ok. (fordi at jeg ikke ved hvor i mit cyklus jeg var) men fortæller "det har jeg godt nok ikke regnet med, men du har en infektion"
jeg får en recept på noget medicin der dækker meget brædt da han ikke ved hvor der er en infektion, som jeg skulle tage til jeg var færdig med hele pakken.
Der går en uges tid, lægen ringer til mig og siger at der er kommet svar fra laboratoriet og podningen viser at jeg har unormale celleforandringer!
Han vil sende en henvisning til en gynekolog og jeg skal vente på at blive indkaldt til yderligere undersøgelse.
Efter noget tid bliver jeg undersøgt ved gynekologen og svaret bliver at jeg har forstadie til livmodehalkræft, at jeg skal til undersøgelse igen om 3 (nu 2) mdr.
jeg bliver meget forrviret om min underlivssmerter bliver kraftigere end før (når jeg snakker højere end normalt, nyser, hoster, går hurtigt føles det som om at nogen stikker en kniv i maven på mig) jeg henvender mig til læge og spørger hvad der skal ske nu. Hvorfor skal jeg vente i 3 mdr. er det ikke bedre at forbygge kræft end at vente og behandle den når den er udviklet. Han siger at han forstår mig men der er ikke noget man kan gøre end at vente til næste undersøgelse.
Med hensyn til mine mavesmerter mener han at det kan være et brok og fortæller at han vil sende en henvisning ude på nettet og jeg skal vælge en fysioterapeut.
Efter der var gået en hel uge var der stadig ikke henvisning lagt ude på nettet, og forskellige fysioter. jeg har ringet til fortæller at de ikke kan bestille en tid til mig hvis der ikke findes en henvisning fra min læge.
Jeg ringer til lægen som mente at det ikke var nødvendigt med en henvisnig, men lover at sende en alligevel. HVAD??????
Blodprøve nr. 2 for hormontal blev aldrig aktuel igen, dels fordi at han skynder sig med at få mig ud af praksis og dels fordi at jeg simpelthen forvirrer mig at jeg glemmer hvad jeg skulle ved lægen.
Der går ikke særlig lang tid og jeg får et brev om "påtænkt stop af sygedagpenge" fra jobcentret på baggrund af status attesten som min læge har sendt til jobcentret, jeg citerer lægens brev:
"Jeg skal allerførst beklage den lange behandlingstid. Det drejer sig om at din anmodning var blevet forlagt, dernæst fundet, og der der ikke var tilgået nyt, valgte jeg at afvente en konsultation hos mig før efterårsferien.
Der er bedt om en status, hvad angår depression/belastningsreaktion, hvor der tidligere er lavet læ 255, vedr. SC.
Hvad angår depression går det ganske godt, og jeg betrægter (og SC selv) situationen som stabil og hun betragter sig selv desangående som raskmeldt.
Imedlertid har hun den seneste måneds tid døjet med mavepine som aktuelr medfører et behov for muskeludspænding og jeg anbefaler fysioterapeut.
Har været ganske bekymrende mavesmerter, men jeg er af den opfattelse at det tildels er afklaret som muskelsmerter.
Der er i den forbindelse hos gynækolog påvist en anomali, der skal følges, men jeg regner det aktuelt for et "tilfældigt fund", der ikke i øjeblikket skønnes at have nogen større betydning."
HVAD?????
Det er fuldstændigt fordrejet og usandt at jeg slet ikke fatter at min læge har skrevet det!!! Jeg skal vist ikke forklare yderligere....
jeg tager kontakt til min fagforening og har haft dem i røret konstant de sidste 6 dage.
Jeg skriver selfølgelig til min sagsbehandler at jeg ikke er enig i sagen (som aftalt med socialrådgiveren LT fra den juridiske afd.) Hun har skrevet utallige mails, snakket med min sagsbehandler og mine mails og opringinger svarer sagsbehandleren slet ikke på.
Jeg skriver en mail til min læge og beder ham om en forklaring da jeg simpelhen ikke forstår hvad der foregår. Han svarer at han vil ringe til min sagsbehandler for at rede misforståelserne ud.
For at det hele skal blive mere indviklet skriver han at han vil ringe til DD som er min tidligere sagsbehandler. Det er jo klart at han gør det, da det er en forespørgsel på en attest fra i sommers som han har forlagt!!!!
Jeg vælger at skrive til min gamle sagsbehandler fra jobcentret for at spørge om han har kontaktet hende og beder hende om hjælp.
Hun skriver tilbage at det har han ikke, men nu vælger hun at videresende min mail til jobcenterets leder og at hun vil kontakte mig på mandag. (sikkert fordi at hun synes at det her er simpelthen for langt ude).
LT fra fagforeningen ringer til mig og fortæller at min sagsbehandler har snakket med min læge og fortæller at min læge fastholder i status attesten.
HVAD????
Jeg skriver til lægen igen om han vil forklare hvad ialverden der foregår.
Han svarer "at det er rigtigt at han har snakket med min sagsbehandler, og at han har fået det indtryk at hun vil se lyst på min sag igen" (hvad det så end betyder) og "at han har afsat en tid til mig imorgen, hvis jeg har brug for at snakke med ham"....Ja Gud ved at jeg har brug for at snakke med en som vil hjælpe mig ud her!!!
Min psykolog ved heller ikke hvad hun skal sige og er helt rystet....jeg skal lige sige at sagsbehandleren nægter at indhente oplysninger fra min psykolog, "da hun ikke synes at det er nødvendigt".....hvis der er noget der er nødvendigt så er det journaler fra min psykolog, da hun har fulgt mig helt fra staren af depressionen.
Jeg beklager over for jer alle det laaaange indlæg, men aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, hvem jeg skal lytte til, hvem jeg skal tro på, det er som om at ingen vil involveres for meget og jeg er overladt til mig selv.
Man skal godt nok være psykisk og fysisk meget stærk for at komme igennem det her, og det er lige præcis det jeg ikke er....Kan en eller anden hjælpe...
hvad skal jeg gøre???
Det her er så opslidende at selv en fuldstændig rask person vil stå af....jeg føler ikke at jeg kan klare at blive kastet så meget rundt med.
BEDER JER ALT HVAD JEG KAN OM GODE RÅD
|