Det lyder til at du skal få plads til en ny interesse/hobby i din hverdag: tid til at sætte pris på den du er, og lære at elske dig selv højere, selvom du ikke er i arbejde
Det er noget der tager lang tid at lære, men det kan læres
Jeg startede ud med at tænke: "så skal jeg have den her gymnasiele uddannelse, derefter skal jeg have den her uni-uddannelse, og så skal jeg have det her arbejde".
Så begyndte jeg at finde ud af, at det nok ikke var så realistisk. Så jeg begyndte at ændre på det.
"nå, men så er der måske nogen mindre uddannelser jeg kan klare. Måske bare en erhvervsuddannelse, og SÅ et arbejde".
Så fandt jeg ud af, at uddannelsessystemet desværre ikke er bygget op til, at tage hensyn til folk der ikke lige kan klare 30+ timer om ugen.
Derfor ændrede jeg igen mine tanker.
"Hey, så får jeg ikke en uddannelse, men hvis jeg bare kan komme ud og arbejde de timer jeg kan, så kan jeg sagtens stadigvæk være lykkelig"
Og jeg er pt forhåbentligt på vej i retning af fleksjob
Jeg startede ovenstående tankeprocess i en alder af 16 år, og er i dag 24 år.
Det tog mig noget tid at nedjustere de mål jeg satte for mit liv.
Men hey, selvom jeg ikke lige får en uddannelse og et godt betalt arbejde, så kan jeg stadigvæk have et godt liv
Så jeg tror det handler om at flytte fokus over på, hvad der rent faktisk er vigtigt.
Det er ikke vigtigt at leve op til andres forventninger. Det vigtigste er at få det bedste ud af livet, ud fra den situation man er i