Kære vrede.
Selvfølgelig er du vred. Du ville være meget mærkelig, hvis du ikke blev vred over en så utilstedelig behandling.
Jeg er selv arrig over Københavns jobcenter for en rædselsfuld behandling. Mit problem er overvejende psykisk, men er begyndt at få gigt. I går kunne jeg næsten ikke gå. PTSD. er en lidelse som ikke kan måles med blodpr. og lign.
Men tilbage til dit problem. Du skal, hvis du har overskud til det klage.
Problemet er for mange af os uanset lidelse eller kommune, at sagsbehandlere opfører sig som Vorherre. Det er ofte snedigt, da man ikke kan bevise en hulens skid, når ting bliver sagt mundtligt.
Jeg har selv besluttet mig for at købe en diktafon. Desværre er min sagsbehandler utrolig venlig, men han gør ikke det han siger med hans store smil. Nu er det anden gang, hvor han påstår han har sendt statusattester til Sundhedsvæsnet,men det er aldrig set hos de der skal modtage anmodningerne. På den snedige facon trækker han tiden ud. Jeg har p.t givet ham til ugen ud, og herefter klager jeg over ham. Har været syg siden 2007, men har arbejdet fra jeg var 14. Vi har snart valg og det tætteste vi kommer på, at blive omtalt er de på dagpenge. Ingen interesserer sig for kronisk syge mennesker. Verden bedste velfærdsstat. Det er en ommer. Håber du har nogen til at hjælpe dig med at klage. Det har jeg ikke, men har en tid hos Freslsens hær. Er meget tæt på at melde mig helt ud. Orker ikke det system mere, som kun disker op med pligter, men ikke med rettigheder.
Tænker, at for at blive ansat i systemet skal man igennem en test, hvor man får jobbet, hvis man er uden empati, og kan score højt på arrogance barometret. Du ønskes held, men jeg er desværre ikke optimist efter mange år i Kafkas cirkus. Jeg sagde til Sagsbehandleren, da han omtalte mig som borger: *Ja jeg er borger, men ikke medborger. Han blev helt forskrækket, den stakkels mand.
