|
Det kan du tro pia e larsen!
Og både min læge og min psykiater har pointeret kraftigt, at jeg sagtens kan passe mine børn og at 'alt er fryd og gammen' så længe jeg ikke stresses, presses ud i noget eller skal deltage i revalideringsmæssige foranstalter, som får mine psykoser til at opblomstre. Og at jeg kan holde mine sindslidelser i skak, ved at leve på rutiner og netværk, uden noget hængende over hovedet.
Og det er også helt korrekt, det er for ungernes skyld at jeg søger førtidspension! Alt er i den skønneste orden, lige indtil jobcentret begynder at trække på sig. Og når jeg bliver ladet i fred, så kører det hele som på kugleleje fordi jeg selv kan styre hvad jeg skal, og hvornår jeg skal det. Hvad jeg kan i dag, er ikke altid hvad jeg kan i morgen. Men så kan jeg jo bare lade være, og vente til jeg kan igen.
Men sagsbehandleren kan rigtig godt lide at vade rundt i det med børnene i sin iver for at finde kompetencer, hun kan 'veksle om' til kompetencer på arbejdsmarked. Og kan hun så også lige få mig presset op i hjørnet, jamen så har hun åbenbart en rigtig god dag.
|