Ja, man bliver altid latterliggjort uanset HVAD man fejler, og jeg har ofte haft følelsen af, at de SLET IKKE orker høre på det man siger....
Lige så snart de får forståelsen af at man ikke kan arbejde, så fyrer de lige 15 indlærte spørsgsmål af som de VED rammer den syge,, Hvordan kan du så passe dine børn, hvordan får i så noget at spise, hvordan kommer dine børn så til legeaftaler - hvem følger dem, hvordan kan du overskue børnepasningen hvis du ikke magter et arbejde, har dine børn også dine syge tendenser, trives dine børn godt i skole og/eller institution, hvad så når du er syg - børn opfanger jo hurtigt osv osv. Så i stedet for at gå efter bolden, så går de efter manden
Og i mit tilfælde siger de indirekte at børnene kan blive tvangsfjernet hvis jeg ikke kan arbejde, hvilket er psykisk terror som ikke holder vand i virkeligheden, men af og til har gjort mig pisse bange. Både læge og psykiater har beroliget mig og sagt, at mine psykiske lidelser ikke har en skid at gøre med mine kompetencer som Mor. Men kan de ryste én, så gør de det!! Og kan de knække én til at deltage i noget selvom man ikke kan overskue det, og konsekvenserne kan blive fatale, jamen så gør de også det!!!
DE SKYER INGEN MIDLER...