Se enkelt indlæg
Gammel 29-08-2019, 19:13   #67
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Er du personligt ramt af nedskæringer på handicapområdet? – Se hvad du kan gøre her!

Kollegaerne og vennerne fra LEV oplyser:

https://www.lev.dk/nyheder/2019/augu...cHJ-UxSvJcddXM

De seneste dages fokus på sager i Københavns Kommune, hvor mange bliver ramt af nedskæringer med henvisning til kommunens nye ’kvalitetsstandard’, har vist et behov for en lille guide til hvordan du bør agere, hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelser.

Guiden kan naturligvis bruges i forhold til afgørelser i alle kommuner.

Har du fået et brev i din postkasse eller i din E-boks, hvor du har fået at vide, at kommunen vil ændre enten din støtte i hverdagen, dit beskæftigelses- eller aktivitetstilbud, eller måske hvor de beder dig flytte et andet sted hen, så bør du være opmærksom på, at en sådan afgørelser skal begrundes individuelt med baggrund i dine konkret forhold – altså at den kun vedrører dig, og at der skal medfølge en vejledning til hvordan du kan klage over denne afgørelse. Hvis du har fået afgørelsen på et møde eller pr. telefon, skal du bede om en skriftlig afgørelse - med en klagevejledning. Nedenfor har vi opstillet en lille oversigt over de ting, du skal være opmærksom på og de handlemuligheder, du har.

Når du modtager brevet med afgørelsen, skal du kigge efter begrundelsen for at din støtte skal ændres. Støtte tildeles nemlig individuelt og kommunen skal derfor kunne fortælle dig hvorfor de nu mener, at du for eksempel ikke behøver lige så mange støttetimer som du hidtil har fået.

Begrundelsen må nemlig ikke være fordi der skal spares – alle afgørelser i forhold til dig og dine tilbud skal tage udgangspunkt i dig og dine behov.

Du skal også huske at sikre dig, at brevet indeholder en vejledning til hvordan du kan klage til Ankestyrelsen over afgørelsen (det kan bare være en linje, hvor der står at hvis du vil klage, hvor du så kan gøre det og inden hvilken dato det skal være gjort). Det skal kommunen nemlig sende med, når de træffer nye afgørelser i forhold til dig. Hvis brevet ikke indeholder en sådan klagevejledning, så skal du bede kommunen om den.

Hvis du beslutter dig for at klage, så bør du samtidigt bede om, at der gives opsættende virkning indtil sagen er behandlet færdig i Ankestyrelsen. Opsættende virkning betyder, at ændringer af den støtte eller det tilbud du modtager ikke må ændres før Ankestyrelsen har færdigbehandlet din sag.

Vær opmærksom på, at Ankestyrelsen har truffet afgørelser om, at en kommune ikke uden videre kunne nedsætte en borgers tilbud om beskyttet beskæftigelse fra 4 til 3 dage, eller nedsætte en borgers aktivitets- og samværstilbud fra fire dage til tre dage om ugen. Du kan læse de to afgørelser her:


Afgørelse 90-14: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=167298

Afgørelse 89-14: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=167297

phhmw

En Principafgørelse er den øverste myndighed, som alle skal rette sig efter.

Endnu engang tak til vennerne i LEV


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat