Hej, Jeg er ret ny herinde, fandt siden for et par uger siden, og har læst en del tråde. Hvor er det godt at kunne høste viden her, tak for det
Jeg er 59 år og har arbejdet siden jeg var 15, havde et vikariat på sygehuset indtil udgangen af sept. 2012, hvor jeg et stykke tid var generet af en hælspore.
Det blev værre og værre, men jeg klarede vikariatet. Holdt lidt ferie og skulle egentlig have begyndt i et andet vikariat, men måtte sygemelde mig inden.
Med hælen blev det værre, smerten bredte sig og de tbl. jeg fik ved lægen hjalp ikke synderligt, videre til fys hvor der ikke rigtig skete noget, synes faktisk det blev værre. flere tabletter og en henvisning til reumatolog.
i mellemtiden kunne jeg ikke få sygedagpenge længere og overgik til resourseforløbsydelse 01.12.14.
Smerten i hælen var efterhånden væk, men det halve af ballen og låret næsten ned til knæet usigeligt smertefuldt.
især når jeg står, går og sidder "for længe", og nogen gange alligevel, uanset hvad jeg gør.
Reumatologen sagde ny hofte og efter lidt ventetid kom jeg til forundersøgelse, det var ikke en ny hofte jeg skulle have, jeg har ikke gigt nok, og har da heller aldrig mærket smerter i hoften før.Derimod begyndte en blokadebehandling for slimsækbetændelse.
Dét hjalp, så jeg kunne klare indkøb, cykel,(egenomsorg) men kun ganske kort gåtur. Jeg fik yderligere 4 injektioner, og da jeg stadig havde og har ondt,smertestillende medicin, som tager "toppen".
Må ikke få flere blokader, reumatologen siger han ikke kan gøre mere. Jeg har fået lavet en lægeattest ved egen læge og er for nylig begyndt i praktik, for at få afklaret arbejdsevnen.
Er på plejecenter i terapi, 3 timer 3 dage om ugen. Er glad for det, og jeg kan sidde / stå når det passer mig. Men nu er det sådan at konsulenten Jobcenteret har, vil jeg skal have flere timer.
Det er jeg ret sikker på er noget skidt. Jeg har mere ondt end før jeg startede i praktikken, får ikke rigtig lavet noget herhjemme, rengøring osv.(bor alene) Har gode naboer og en søn der ofte er hjemme og som også gerne hjælper. men alligevel. Jeg er meget godt brugt når jeg kommer hjem, og selv det at ligge i sengen om natten er igen smertefuldt for tit.Halter når jeg går, osv.
Og i morges ville jeg gerne klippe mine tånegle på det dårlige ben, jeg kunne da slet ikke komme derned.
Af Jeres indlæg har jeg lært at jeg ikke skal være flink, og forstår godt jeg ikke skal presse mig selv. Men hvordan siger jeg fra, når de ikke helt forstår et nej? Jeg skal have en snak om timetallet igen i næste uge med konsulenten. Jeg skriver dagbog, skal jeg indledningsvis sende den til hende?
tak på forhånd for svar.