Citat:
Oprindeligt indsendt af maruus
Hold så op med at klynke - tilstanden er et faktum - forhold dig til det .
Samfundet accepterer det - det er også et faktum.
Og til fleksjobbere - hvad skammer du/I jer over- i skal DELTAGE EFTER EVNE. Det siger reglerne og lovgivningen .
( skamme sig over at være syg - JEG HAR ALDRIG HØRT MAGEN)
Hvad er meningen med denne tråd? Jeg er overbevist om, at alle vil støtte op og at man bliver accepteret med det handicap man har Når diagnosen endelig foreligger .
Hvem er det egentligt der ser skævt - uden een selv ?
|
Er det mig der misser sarkasmen her? Eller mener du vitterlig hvad du skriver?
Samfundet, hvor jeg bor, acceptere det ikke. Komunalt ansatte i mit område har ingen respekt for det, og ingen accept (ikke alle, men en del). Når de ikke engang kan, hvordan skal man så forvente alle andre kan. Når man bliver mødt med løftede øjenbryn, og frygt for man er farlig fordi man er psykisk syg så kalder jeg det ikke accept.
Noget helt andet er at man sagtens kan have dårlig samvittighed over noget man ikke kan ændre. Kunne man ændre de ting man har dårlig samvittighed over, var der jo ingen grund til at have et sådant begreb!
Ja jeg har daglig dårlig samvittighed over at være syg - selvom det ikke er min skyld
Ja, jeg har daglig dårlig samvittighed over jeg har hjemmehjælpere, kontaktpersoner, psykologer og hvad ved jeg rendende dagligt... JA det er flovt og ydmygende. Og det har det været de sidste 10 år, og vil nok altid være det.
Ja jeg har dårlig samvittighed når jeg ikke magter selv små ting i hverdagen, som min kone så må ordne.
Efter jeg fik min diagnose har jeg kun mødt 2 der har gidet tage sig tiden til at prøve at forstå mit handicap indenfor systemet. De fleste kontaktpersoner mm. er fuldkomen ligeglade med særlige hensyn - det er ikke accept, og ej heller respekt!
Jeg har fulgt siden her i lang lang tid, men dit indlæg her pisser mig godt nok af, hvem er du der skal fortælle andre hvad man må og ikke må føle! DU skulle skamme dig!