[phhmw]

https://www.information.dk/debat/202...eid=9b8a47c2a4

Snart fremlægger regeringen en ny lov, som formentlig vil føre til flere tvangsanbringelser. Men det er politisk uansvarligt at ønske flere anbringelser, når kommuner hverken er i stand til at overholde loven eller hjælpe forældre til anbragte børn, skriver tre repræsentanter for retssikkerhedsforeningen RIFT i dette debatindlæg

I kølvandet på statsministerens nytårstale, hvor hun blandt andet fortalte, at regeringen ønskede at anbringe flere børn, har regeringen bebudet, at de vil fremlægge ’Barnets Lov’ efter sommerferien.

I foreningen RIFT, hvor forældre til anbragte børn arbejder for, at lovgivningen om anbringelser overholdes, opfordrer vi til, at regeringens udspil kommer til at bygge på faglig viden, forskning og en bredspektret høring af fagfolk og organisationer m.fl.

De foreløbige meldinger fra regeringen om den kommende ’Barnets Lov’ antyder, at regeringen hverken vil lytte til fagfolk eller forskere.

I en kronik i Politiken 12. juli under overskriften »Nej, forældrenes ret til deres børn er ikke ubetinget« https://politiken.dk/debat/kroniken/...ikke-ubetinget er det senest social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der med flere eksempler støtter statsministerens udsagn om, at »i dag får nogle forældre for mange chancer«.

Men hvem mener, at forældre har ubetinget ret til deres børn?

Vi har gennem mange år haft indgående kendskab til mange anbringelsessager og kan ikke genkende, at forældre generelt får for mange chancer. Og medierne har siden nytårstalen frembragt mange eksempler på dårlig kvalitet i sagsbehandlingen.

Blandt andet har Information denne sommer i serien »De anbragte børn« https://www.information.dk/serie/anbragte-boern sat fokus på anbringelser, herunder med flere beretninger om uhensigtsmæssige anbringelsesforløb.

Et af de mange eksempler, vi i RIFT kender til, handler om tre brødre mellem to og 11 år, som blev fjernet fra deres mor, der har asiatiske rødder. RIFT kender til sagen fra moren. Hun henvendte sig til foreningen og har givet indsigt i samtlige sagsakter.

De tre drenge anbringes akut, da den ene dreng fortæller, at han er blevet slået af sin mor. Det er desværre rigtigt: Moren tog i afmagt fat i ham, hvilket hun selv fortæller RIFT og også tilstod i retten. Sønnen har nogle vanskeligheder, som formentlig var den udløsende årsag til morens magtesløshed.

Her snart to år efter anbringelsen er den psykologisk-psykiatriske afdækning af drengen endnu ikke gået i gang. Forældrene har rykket for det og er gang på gang blevet lovet, at en afdækning var på trapperne.

Processen har blandt andet været forsinket af, at de visitationsskemaer, børne- og ungeforvaltningen har udfyldt, tilbagesendes, da de er blevet sendt til forkerte instanser.

Fejl i børnefaglige undersøgelser

Der har været utallige magtanvendelser på brødrene på den institution, hvor de nu er anbragt efter en anbringelse hos en plejefamilie, der brød sammen. Deres yngre lillebror er nu hjemgivet efter et forløb på henholdsvis institution og tre på hinanden følgende sammenbrudte plejefamilieforløb.

Han kom herefter med sin mor på en familieinstitution. Her blev moren beskrevet som havende store forældreevner og med evne til at modtage hjælp og støtte, mens hun også var villig til at lære det, hun skulle udvikle.

Dette står i modsætning til journalerne fra før anbringelsen, hvoraf det fremgår, at moren ikke ville have støtte. Moren har i flere ubesvarede partshøringer gjort rede for, hvordan hun den gang blev fejltolket.

En forældrekompetenceundersøgelse sidste år påviste morens gode forældreevner, men dette blev end ikke citeret i en efterfølgende kommunal børnefaglig undersøgelse.

Status i dag er, at også den ældste bror er i et hjemgivelsesforløb, mens den midterste af kommunen vurderes til at have for mange udfordringer til, at moren kan tackle ham.

I skolen beskrives han som en nem og vellidt dreng, om end han har nogle udfordringer, som også skolen er bekymret for og rykker for afdækning af. Skolen har også måttet påpege, at drengen for ofte ikke kommer/kommer for sent i skole, da institutionen ikke får ham af sted til tiden.

Forældrene er meget bekymrede for, hvad det vil gøre ved denne søn, at han nu ikke længere skal være sammen med sin bror, og at han er den eneste, der fortsat er anbragt. De er også bekymrede for, om hans skolegang prioriteres nok.

Moren er villig til at modtage en hvilken som helst hjælp og støtte, hvis det gør, at han kommer hjem.

Sagen skal for børn og unge-udvalget, men som Tænketanken Justitia blandt andet har påpeget i en rapport fra 2018, http://justitia-int.org/rapporttvang...utningsproces/ så er en afgørelse i dette regi ikke en garanti for hverken retssikkerhed eller sikring af kvalitet.

Lov overholdes ikke

Man kan ikke afvise, at nogle forældre får for mange chancer. Men der mangler fokus på og analyse af kvaliteten af den indsats, der ydes til familier med udfordringer.

Den nuværende lovgivning, der er baseret på Børnekonventionen, har allerede sat barnet i centrum. Det er angivet i Barnets Reform fra 2011, at kommunerne skal tage udgangspunkt i barnets behov og sideløbende hjælpe, støtte og inddrage forældrene.

Problemet er, at loven bekymrende ofte ikke overholdes. Vi frygter, at Barnets Lov blot vil føre til endnu større kaos på børneområdet.

Vi er enige i, at indsatsen skal have børn og unges trivsel i centrum, og vi er ligesom regeringen bekymrede over, at der desværre er børn og unge i mistrivsel, som ikke hjælpes tilstrækkeligt.

Vi er derimod ikke enige i, at der er en modstilling mellem at støtte barnet og at støtte forældrene.

Er der tale om alvorligt misbrug, vold, incest eller groft omsorgssvigt, skal man naturligvis ikke tøve med at hjælpe barnet ud af denne situation. Men under den debat, som statsministerens nytårstale affødte, blev det påpeget, at det kun er 13 procent af alle anbringelser, som skyldes vold mod børnene, incest eller forældrenes misbrug. https://www.information.dk/indland/2...-udsatte-boern

Derfor er vi bekymrede over regeringens kategoriske udsagn om at ville fjerne/tvangsadoptere flere børn og unge.

Mange anbringelser begrundes i kommunens vurdering af, at »forældre ikke kan passe ordentligt« på deres børn, som det blev formuleret i statsministerens nytårstale.

Hvordan ved vi præcist, hvilke forældre der ikke – med hjælp og støtte til familien – vil kunne udvikle sig til at blive gode nok forældre? Det kræver en fagligt underbygget indsats og god retssikkerhed at godtgøre, om det er tilfældet.

Ukritiske instanser

Det er vores smertelige erfaring, at børn- og ungeudvalg og i øvrigt også Ankestyrelse og byretten alt for ofte uden kritisk tilgang til grundlaget stadfæster kommunens indstillinger.

Vi kender rigtig mange sager, der ligner sagen om de tre brødre, hvor man ikke giver forældrene en chance. Det har store omkostninger for børnenes trivsel.

Så hvordan kan regeringen vide og sige, at flere børn og unge skal anbringes, når det forudgående forebyggende arbejde og de faglige vurderinger så ofte ikke er kvalificeret?

Vi håber, at regeringen vil styrke forskningen i, hvordan vi hjælper alle børn, unge og familier på den bedste måde. For i så godt som ingen af de sager, vi kender til, blev der ydet en tilstrækkelig faglig indsats for at hjælpe forældrene, inden eller mens barnet var anbragt.

Man kunne begynde der. Det lægger den nuværende lov op til, men den overholdes altså ikke så ofte.

Vi opfordrer regeringen til at lægge vægt på faglighed og retssikkerhed. Til at opprioritere forskningen og til at kulegrave sagsbehandlingen og retssystemet. Socialrådgivere, der har det store ansvar for at hjælpe udsatte børn, unge og familier, bør også uddannes bedre og måske udstyres med autorisation.

Det er politisk uansvarligt at ønske flere anbringelser og adoptioner uden forudgående fokus på faglighed og den manglende overholdelse af den nuværende lovgivning.

phhmw.

k10 har gennem en årrække indsamlet dokumentation for at fastholde kravet om at især i børnesager skal der findes socialrådgivere, som er autoriseret, med personligt ansvar over for lovgivningen.

For at forhindre, at socialrådgivere ikke bliver presset til ulovlige sagsbehandlinger.

En påstand som Dansk Socialrådgiverforening selv bringer frem i det offentlige rum.

Statsautoriserede socialrådgivere, derfor.....
http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235

I tunge børnesager, med og uden adskillige anmeldelser fra lærer, pædagoger, politi, naboer findes der i i dag ikke een enste autoriseret fagperson, som juridisk har et personligt ansvar over for lovgivningen.

Derfor vil ansvaret i børnesager fortsætte med at være som et vådt stykke sæbe, uden ejermand.

Hilsen Peter