..det kender jeg at for godt! Da jeg startede på Seroquel gik der lige præcis to timer, så sov jeg som en sten i 12 timer
! Efter den første måned gik det bedre (kunne klare 4 timer ;-) ) og nu er det (desværre) sådan at den sløvende effekt helt er væk.
Får det også pga svær kronisk depression. Herhjemme vil manden heller ikke gå til pårørende møder eller tale med nogen omkring vores situation - og sådan er det bare. Efter 6 år er jegholdt med at prøve at presse ham og lade ham selv finde ud af hvad han har brug for. Jeg har gennem årene givet ham internetsider og tlf, hvor han kan få talt med nogen hvis han vil! Indså - nærmest pludseligt - at det var mit eget behov for at forklare og tale om sygdommen jeg overførte på ham
. Da jeg først holdt op med det har vi meget lettere ved at tale om det. Jeg er også holdt op med at spørge til ham ifht min sygdom, hvis jeg har en dårlig periode, hvor jeg på det nærmeste intet kan, fortæller jeg det - uden at undskylde eller forklare
!!! (det er faktisk ret stort for mig - og min enorme skyldfølelse ;-) )
Så du er bestemt ikke alene
