|
Vi havde også det problem som skulle tackles på en eller anden måde. Det gav jo nogle uligheder i parforholdet at man går fra at være rask den ene dag og så blive handicappet den næste.
Det var også noget som skulle tackles af min mand, for lige pludselig skulle han lave en masse ting ud over sit arbejde. Han følte sig efterhånden som sygehjælper 24 timer i døgnet og var derfor ved at gå ned psykisk på det.
Vi/han fik så hjælp fra en psykolog, som var god til at give os nogle værktøjer at arbejde med.
Bla skulle vi foretage os ting sammen også selvom det var ting jeg ikke længere kunne. F.eks hvis der skal ordnes have, så kan jeg det ikke længere, men alligevel skal jeg gå med derud når han gør det, bare for at sidde på en stol og kigge på. Men vi kan snakke samtidig og der er tid til sparring omkring de ting der skal laves.
Vi tager på ture ud i naturen hvor det er muligt. Det kræver noget mere forberedelse hvor vi skal hen, fordi jeg sidder i kørestol, men det giver oplevelser sammen.
Vi er også begyndt at gå til banko (troede mest der kun var gamle damer, men jeg tog fejl) Det er hyggeligt, vi kan gøre det sammen, vi får snakket med andre mennesker og jeg får trænet min hjerne, fordi det jo også kræver en del koncentration. Så har faktisk kun været et plus.
Det var bare et par input, men at få et lidt "ulige" parforhold, som pludselig får ændret reglerne kræver lidt arbejde, men er det absolut værd
|