Hej Yasmin og Velkommen til
Du har åbenbare fysiske problemer og kæmper også med de psykiske, som mange af os herinde har prøvet eller også er igang med. Det jeg personligt kender bedst er vanskeligheden ved at måtte se i øjnene at hvis man kæmper uden at erkende ens grænser, er man bundet til at slide endnu mere på sig selv.
For mig lyder det som om Du er bange for at miste dig selv, hvis Du må *overgive* dig til et system Du ikke stoler på, det er meget forståeligt, men systemet er egentligt bygget op til at hjælpe os, der ikke længere magter tingene alene, og det at erkende man har brug for hjælp i en højere grad end man selv tror, er en barsk ting.
Hvis Du vil bevare dig selv, må du først lære at passe på dig selv, at komme her og sige frem, er en god start, det er/var det også for mig.
Du magter ikke længere dit gamle job og har fysisk/psykisk problemstilling, det tyder på din praktiserende læge har dig i behandling og et rimeligt samtaleforløb ?
Ellers skal Du se om du kan få krisehjælp via fagforening eller arbejde, eller i det mindste kan være tilskudsberettiget via en lægehenvisning ( tal med din læge om det ). Det vil hjælpe dig på flere måder, håber jeg. En forståelse og accept indeni af dig selv, og styrken til at få et mere klart billede af hvad Du egentligt har brug for, men du lyder rimeligt målrettet, problemet er bare at for at få den visitation/ støtte til at opnå revalidering eller fleksjob, så skal Du igennem en række undersøgelser og måske flere arbejdsprøvninger for at få det bevilget, men det er ikke sikkert det behøver at gå så galt, det er bare det Vi herinde mest har oplevet.
Tag og få en snak med din tillidsrepræsentant mht. til krisehjælpen, de kender mulighederne, eller ihvertfald hvem de kan spørge nærmere, og hvis Du ikke får det bedre af den nuværende behandling, er Du nok nødt til at sygemelde Dig og vedbliver at være det, indtil der kommer en sygeopfølgning fra sygedagpenge/jobcenter, før bliver et nødvendigt tiltag mht fleksjob nok slet ikke taget i betragtning. Jeg håber Du oplever bedre end mig, men min sagsbehandler har endnu ikke villet så meget som tale om fleksjob, efter næsten 2 år, adskillige lægeattester , revalideringsforsøg ( som jeg blev mere syg af ikke ville give op i forløbet af, konen kalder mig en s***** kamel 8) ) virksomhedspraktik, 2 dage, så måtte jeg stoppe gr. sammenbrud med angstanfald.
Min tilstand er nu blevet så ringe her, at ftp er vurderet til det mest sandsynlige af flere af mine læger samt fagforening ( dem bruger jeg som bisiddere, husk for guds skyld det , hvis du ender med en langtidssygemelding ), men jeg håber jeg kan hjælpe bare nogen få personer med at undgå det går så galt for dem, så er mine oplevelser ikke helt så meningsløse
Lige en sidste ting, for mig var det at slippe psykologskrækken og tage imod hjælp både det første og sværeste skridt
, men også det der hjalp mig mest med at begynde at finde resterne af mig selv
.. Det er da et forsøg værd, ikke sandt ?
Håber ikke jeg har givet dig et forkert indtryk, men vent og se til du har fået flere indlæg og se hvad der giver genklang i dig, måske ved du så selv hvad der skal gøres som næste trin..
Live long and prosper
Nøvsen