Se enkelt indlæg
Gammel 18-01-2017, 14:48   #28
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Socialrådgivere: Flere borgere laver skjulte optagelser af os

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/28248516

Det sker i stigende grad, at borgere foretaget skjulte lydoptagelser af socialrådgivere, lyder det fra fagforening.

Flere og flere samtaler bliver optaget på mobiltelefonen, uden at socialrådgiveren på den anden side af bordet nødvendigvis ved det.

Styrelsen for Patientsikkerhed har årligt op mod 10 klagesager, hvor de skjulte optagelser bliver brugt i klager over læger eller sygeplejersker. Det får nu Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, til at advare om, at det i sidste ende kan skabe mistillid mellem læge og patient.

DET MÅ DU

Vibeke Borberg, forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, forklarer her, hvad man må - og ikke må - optage og offentliggøre.

Lydoptagelser
Du må gerne optage samtaler, som du selv er part i. Det vil sige, at du godt må optage et besøg hos lægen, socialrådgiveren eller lignende uden forudgående aftale.

Du må som udgangspunkt også gerne offentliggøre optagelsen. Dog kan det være ulovligt, hvis optagelsen er krænkende for den anden part - eller hvis optagelsen afslører fortrolige oplysninger, som ikke er dine egne. Det er op til en individuel vurdering.

Billeder og film
Du må som udgangspunkt ikke optage film eller tage billeder af andre uden deres tilladelse, hvis de befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Det er en krænkelse af privatlivets fred, når optagelsen finder sted på et såkaldt ikke-offentligt sted som en socialrådgivers kontor eller en stue på et sygehus.

Dette gælder dog ikke, hvis der er en stor offentlig interesse for at få afsløret de forhold, der bliver optaget, og den offentlige interesse overstiger hensynet til privatlivets fred. Dette vil ofte være tilfældet, når medier bruger skjult kamera til at afdække kritisable forhold, men mere sjældent, når det drejer sig om privatpersoners optagelser.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat