K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg

kandelsdorff · 02-07-2011, 23:23

må hellere advare på forhånd om at dette er et piv piv indlæg- for lige nu syntes jeg verden ser pænt sort ud...

men frem til den. sagen er den at jeg i slutningen af 2010 fik lavet en knogleskintigrafi for at se om detr skulle være knoglefrakturer i min brækkede ryg fra 2004. det var der ikke men der fantes gigt forandringer i alle led i kroppen til gengæld- suk.

så jeg skulle selvfølelig til en reumatolog og have kigget på hvad dr kunne gøres for mig- og jeg kom ind på reuma danmark i esbjerg.

ind til en gammel mand, der spurte om jeg ku holde på vandet og om jegred for det var meget farligt for gigtpatienter og bestemt nogo!- lettere overrumplet slog han på min albue og knæ med en gummihammer og konkluderede at den knogle skintigrafi viste helt forkert for jeg havde ikke gigt!

jeg syntes det skulle være mærkeligt at en så fintfølende maskine kunne vise helt fejl og ringede ind på neuclear medicinsk afdeling og spurte lægen derinde som jeg havde vært hos- og hun sagde bare at det kunne den altså ikke- selvfølgelig er der en decimal den kan vise forkert- men ikke så meget som i mit tilfælde. så jeg fortalte lettere grådkvalt at jeg havde bedt egen læge om en second oppinion hos en anden reumatolog, men idet ham jeg var hos var hans gode ven , så ville han ikke henvisse mig. jeg fejlede jo ikke noget.( trods smerter i skuldre, håndled og venstre knæ)

så hun anbefalede at jeg gik til min smerteklinik og bad dem om en henvisning, da det var dem der havde sendt mig til knogle skintigrafien. egen læge havde sendt mig til en reumatolog, fordi han i første omgang mente jeg havde "børnegigt".

i dag sider jeg så et halvt år senere , et ophold på au centret i holste bro og en 4 ugers mislykket arbejdsprøvning med hensyn til flexjob- med skuldre der gør så ondt at det smerter så forfærdeligt ved at skrive dette, og at jeg ike længere er i stand til at trække en trøje over hovedet når jeg skal i seng om aftenen. min mand er nærmest blevet min hjemmehjælper nu, og dte er langt fra fair.og jeg orker ikke mere, har ikke flere kræfter at kæmpe med og ønsker blot at få fred NU.

og i skrivende stund kommer det hele op til overfladen og nu løber tårerne også ned i tastaturet, HVORFOR skal syge mennesker møde så meget modstand?? så meget at man mister lysten til livet?? min sag kører på 12 år og jeg har hele mit voksne liv været i kommunens trædemølle med så meget modstand at ikke engang et raskt menneske ville komme helskindet ud af det på den anden side.

og mit helbred er så meget på retræte nu at jeg snart må indse at aflastning i hjemmet til mine børn er en realitet- for et år siden kunne jeg passe både hjem og børn selv, uden at være på morfin, uden at omverdenen skulle hjælpe mig 24/7. og uden at min samlever igennem 10 år skulle være min hjemmehjælper mht til alt egen hygiejne, hold af hus og pasning af børn. kan godt forstå han er træt at det her liv. det er han ikke ene om.

men det kommer de til nu- uanset hvad det koster dem! for jeg vil bruge de fagpersoner der frivilligt og uden for arbrjdstid har tilbudt at være min støtte, hvis kommunen ikke makkede ret og fik den pensionssag sat i værk! for det er ikke min vilje der mangler, men rent og skært et dårligt helbred og det skal jeg holde fast i at det er.

så mandag morgen skal jeg have ringet de 3 steder hen og endnu engang meddele at mit helbred ikke er blevet bedre end i sidste uge, og derefter skal jeg ringe til dem der vil hjælpe mig- og så skal jeg se om jeg kan få fat på min sagsbehandler- som ikke træffes på hverken tlf eller mail.men hun skal fandme få lov at reagere. heldigvis så sad alle de fagpersoner der lovede at hjælpe mig og hørte på at hun sad og sagde at hvis mit helbred blev værre- så skulle arbajdsprøven stoppes øjeblikkeligt. og den anden dag sagde hunblot i tlf at den jo var nødvendigt sp jeg måtte holde ud. og det samme sagde jobkonsulenten- men jeg vil ikke have det værre-

det må der også være en lov omkring?? nogen der kender til den?? (undskylder på forhånd om jeg har spurgt efter den før det kan jeg ikke huske)

mvh kandelsdorff- der sidder med så store smerter at ikke engang 20 mg morfin i timen kan tage dem....

02-07-2011, 23:23	#1
kandelsdorff Hjemmevant på K10 Tilmeldingsdato: 02-06 2010 Indlæg: 244 Styrke: 14	gigt og rauma danmark må hellere advare på forhånd om at dette er et piv piv indlæg- for lige nu syntes jeg verden ser pænt sort ud... men frem til den. sagen er den at jeg i slutningen af 2010 fik lavet en knogleskintigrafi for at se om detr skulle være knoglefrakturer i min brækkede ryg fra 2004. det var der ikke men der fantes gigt forandringer i alle led i kroppen til gengæld- suk. så jeg skulle selvfølelig til en reumatolog og have kigget på hvad dr kunne gøres for mig- og jeg kom ind på reuma danmark i esbjerg. ind til en gammel mand, der spurte om jeg ku holde på vandet og om jegred for det var meget farligt for gigtpatienter og bestemt nogo!- lettere overrumplet slog han på min albue og knæ med en gummihammer og konkluderede at den knogle skintigrafi viste helt forkert for jeg havde ikke gigt! jeg syntes det skulle være mærkeligt at en så fintfølende maskine kunne vise helt fejl og ringede ind på neuclear medicinsk afdeling og spurte lægen derinde som jeg havde vært hos- og hun sagde bare at det kunne den altså ikke- selvfølgelig er der en decimal den kan vise forkert- men ikke så meget som i mit tilfælde. så jeg fortalte lettere grådkvalt at jeg havde bedt egen læge om en second oppinion hos en anden reumatolog, men idet ham jeg var hos var hans gode ven , så ville han ikke henvisse mig. jeg fejlede jo ikke noget.( trods smerter i skuldre, håndled og venstre knæ) så hun anbefalede at jeg gik til min smerteklinik og bad dem om en henvisning, da det var dem der havde sendt mig til knogle skintigrafien. egen læge havde sendt mig til en reumatolog, fordi han i første omgang mente jeg havde "børnegigt". i dag sider jeg så et halvt år senere , et ophold på au centret i holste bro og en 4 ugers mislykket arbejdsprøvning med hensyn til flexjob- med skuldre der gør så ondt at det smerter så forfærdeligt ved at skrive dette, og at jeg ike længere er i stand til at trække en trøje over hovedet når jeg skal i seng om aftenen. min mand er nærmest blevet min hjemmehjælper nu, og dte er langt fra fair.og jeg orker ikke mere, har ikke flere kræfter at kæmpe med og ønsker blot at få fred NU. og i skrivende stund kommer det hele op til overfladen og nu løber tårerne også ned i tastaturet, HVORFOR skal syge mennesker møde så meget modstand?? så meget at man mister lysten til livet?? min sag kører på 12 år og jeg har hele mit voksne liv været i kommunens trædemølle med så meget modstand at ikke engang et raskt menneske ville komme helskindet ud af det på den anden side. og mit helbred er så meget på retræte nu at jeg snart må indse at aflastning i hjemmet til mine børn er en realitet- for et år siden kunne jeg passe både hjem og børn selv, uden at være på morfin, uden at omverdenen skulle hjælpe mig 24/7. og uden at min samlever igennem 10 år skulle være min hjemmehjælper mht til alt egen hygiejne, hold af hus og pasning af børn. kan godt forstå han er træt at det her liv. det er han ikke ene om. men det kommer de til nu- uanset hvad det koster dem! for jeg vil bruge de fagpersoner der frivilligt og uden for arbrjdstid har tilbudt at være min støtte, hvis kommunen ikke makkede ret og fik den pensionssag sat i værk! for det er ikke min vilje der mangler, men rent og skært et dårligt helbred og det skal jeg holde fast i at det er. så mandag morgen skal jeg have ringet de 3 steder hen og endnu engang meddele at mit helbred ikke er blevet bedre end i sidste uge, og derefter skal jeg ringe til dem der vil hjælpe mig- og så skal jeg se om jeg kan få fat på min sagsbehandler- som ikke træffes på hverken tlf eller mail.men hun skal fandme få lov at reagere. heldigvis så sad alle de fagpersoner der lovede at hjælpe mig og hørte på at hun sad og sagde at hvis mit helbred blev værre- så skulle arbajdsprøven stoppes øjeblikkeligt. og den anden dag sagde hunblot i tlf at den jo var nødvendigt sp jeg måtte holde ud. og det samme sagde jobkonsulenten- men jeg vil ikke have det værre- det må der også være en lov omkring?? nogen der kender til den?? (undskylder på forhånd om jeg har spurgt efter den før det kan jeg ikke huske) mvh kandelsdorff- der sidder med så store smerter at ikke engang 20 mg morfin i timen kan tage dem....