Se enkelt indlæg
Gammel 31-03-2007, 10:58   #2
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde!

Citat:
Metro skrev:
Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde!

Vi var selv med til at skabe styringstænkningen i det offentlige. I dag ved vi, at det er gået over gevind.


En overskrift på en afslørende kronik i Politiken d. 29. marts 2007 http://politiken.dk/debat/kroniker/article274053.ece
Kronikkens "life-case" forfattere havde valgt til et anskueliggørende udgangspunkt for deres analyse af udviklingen tiderne igennem, fra de engang i halvfemserne var ophavsmændene for det, der sidenhen havde udviklet sig til et kontrolhysteri m.m. - er Thyra Franks plejehjemmet på Frederiksberg....

Citat:
På Frederiksberg ligger et af Danmarks måske bedste plejehjem. Når hjemmets leder, Thyra Frank, skal forklare, hvorfor hun har rigtig mange glade beboere, fremhæver hun bl.a.: Hun har ansat en medarbejder, der alene skal holde kommunen stangen. Medarbejderen skal udarbejde de lovpligtige rapporter og kommunale dokumentationsblanketter, der ellers kunne beslaglægge en stor del af hendes dag. På den måde kan hun som leder bruge al sin tid på at være synlig for beboere og medarbejdere og vise, at ældreomsorgen og plejen er den afgørende opgave både for medarbejdere og for leder.

Eksemplet fra Frederiksberg er illustrativt. I de velmente bestræbelser på at synliggøre, klargøre og motivere til øget kvalitet gennem dokumentation er vi nået til et stade, hvor styringen er kammet over og blevet sin egen værste fjende. Vi har sat et vældigt system i gang, som udarbejder omfangsrige kontrakter, evalueringer, årsrapporter, akkrediteringer og så videre, uden at det har ført til øget tilfredshed med kvaliteten.
Kronikken "Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde!" er utvivlsom et skridt på vejen mod en erkendelse af forholdene som de er i dag, og hvis fortsatte aktualitet vil kun forværre de allerede ødelagte menneskeskæbner og dem, der endnu ikke er kommet i uføre, hvilket dog er der ingen af os, der kan sikre os imod 100%. Derfor er denne kronik relevant for ethvert medlem af dette samfund - med undtagelse af dem, der allerede havde opnået at henlægge midler nok til det resterende liv for dem selv....

Men ellers er kronikken skrevet for tørt og u-nemt til at blive 100% tilgængelig for alle læsere uanset deres "kvalifikationer" og derfor kan denne kronik ikke indgå som et naturligt udgangspunkt for græsrødderne, enhver effektiv politisk korrektion burde udspringe af - hvis man overhovedet er interesseret i, at de nedfaldede ord skal kunne have en større virkning end blot en erkendelse af at "sådan er det"....

Jeg savner en klar og entydig "adresse" på dem denne kronik er tiltænkt - medmindre hensigten er, ad bagvejen (igen-igen) at skaffe Fogh en opbakning til hans hjertebarn: Kvalitetsreformen.

Den samme "reform" jeg (og flere?) mistænker for at udgøre endnu et tiltag imod at vriste mere "gods" af færre ressourcer. Altså - en yderligere besparelsesrunde forklædt som "oprydning indenfor det offentlige".
  Besvar med citat