[popiae]

Korrekt at vi er sociale individer, men din identitet, er jo stadig den samme, selvom du er blevet syg/handicappet.
Det er derfor vigtigt at det ikke er det "neagtive" samspil, man ofte får i kommunen, og via div afslag/afgørelser, der må fylde for meget i livet/hverdagen.

tolker; at du har svært ved at se/acceptere dig selv som syg; får at vide at det er du, samtidig med, at du skal finde ressourcer til at kæmpe for en bedring?

tro på egne fornemmelser, og respekt for dig selv og dit liv, bringer dig langt.

Dette handler ikke om tro på højere magter, men at vi som mennesker har en naturlig drivkraft, som det i dette forløb er altafgørende, ikke bliver slået i stykker, så..

Tro på dig selv, at det lykkes, på bedste vis.
Men det kræver selvsagt en stor indsats. Find det frem, når du magter det, og slap af, når du har brug for det; I respekt for dig selv.

PS: vedr love og begreber, kan disse tolkes og bruges meget forskelligt. At bruge loven, til at trampe på mennesker der i forvejen ligger ned, er et udtryk for et kedeligt menneskesyn, der desværre ofte er meget dækkende for den sagsbehandlingen der foregår i kommunerne. Om undskyldningen er økonomi eller andet, så bliver det jo accepteret af de der er der.

Håber du kan bruge lidt af det!

VH Popiae

Tassi;
Har også haft nøjagtig de samme tanker og føelser, i mit forløb, som tog 6.5år, før det var slut.

At genfinde sig "selv" ville være bedrag, hvis jeg påstod, at det var/er let.

Jeg bliver meget bedrøvet, når jeg tænker, at dette "syge system" hver dag får lov, at ødelægge mennesker, derfor kæmper jeg med det jeg kan, for at ændre dette.
Det er en af mine metoder, måske en bearbejdning?

Men jeg vil påstå; at det tangere psykisk mishandling, at komme i klørene på kommunerne.
Beviset er, at mange får psykiske diagnoser oveni? Hvilket burde være ortopi i vores tid.

Men vores indre drivkraft om overlevelse, og tro på fremtiden, er meget afgørende, for hvordan vi håndtere det.

VH Popiae