Se enkelt indlæg
Gammel 19-10-2012, 14:14   #19
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af helenekr Se meddelelser

Og Dansk Epilepsiforening skriver i deres høringssvar..

''En meget væsentlig besparelse hentes i gruppen på over 40 år, som i det nuværende system er potentielle kandidater til førtidspension, men fremover tvinges ind i fleksjob-ordningen og efterfølgende, hvis de ikke kommer i job inden for to år, ind i kontanthjælps-ordningen'' citat slut.
http://www.danskepatienter.dk/emner/horingssvar

Endvidere udtrykker Hjerneskadeforeningen de samme bekymringer i deres høringssvar, og flere andre foreninger, sætter også spørgsmålstegn ved, at fleksere kan ryge på kontanthjælp hvis ikke de får et fleksjob. Tror alle høringssvarene er med i mit ovenstående link.
Hmm jeg kan ikke finde de sætninger i Danske Patienters høringssvar. Dit link er til Danske Patienters hjemmeside... Og deres høringssvar fandt jeg her: http://www.danskepatienter.dk/sites/...20Fleksjob.pdf

Men du skrev "Dansk Epilepsiforening", ved jeg ikke lige, om du har blandet noget sammen?

I dit indlæg #10, hvor du også har sat link ind bemærker jeg det her om varighedsbegrænsning:

Varighedsbegrænsning

Lovgivning frem til 31. december 2012
- Har man modtaget ledighedsydelse i 12 måneder ud af 18 måneder, skal jobcentret genvurdere, om man stadig står til rådighed for et fleksjob.

Lovgivning fra 1. januar 2013
- Ledighedsydelsen er ikke varighedsbegrænset.


Og om ledighedsydelse satser, et fint overblik her:


Ledighedsydelse og særlig ydelse


Lovgivning frem til 31. december 2012

Ledighedsydelsen udgør 82-91 % af højeste dagpengesats.
Der kan udbetales såkaldt ”særlig ydelse” til personer, der ikke har ret til ledighedsydelse.
Ledigheds- og særlig ydelse udbetales uafhængigt af evt. ægtefælles indkomst og formueforhold.

Lovgivning fra 1. januar 2013

Ledighedsydelsen udgør 89 % af højeste dagpengesats.
For forsørgere som kommer fra kontanthjælp udgør ledighedsydelsen 80 % af højeste dagpengesats.
For ikke-forsørgere som kommer fra kontanthjælp udgør ledighedsydelsen 60 % af højeste dagpengesats.
Ledighedsydelsen udbetales uafhængigt af evt. ægtefælles indkomst og formueforhold.


Jeg holder mig kun til det seneste udkast til lovgivningen, som webmaster har sat ind på forsiden i højre side. Al snak om reformen fra andre steder f.eks. artikler er kun forvirrende.

Der er endda også kommet en del forklaringer på, hvordan den fremtidige løn skal udregnes. Jeg har set forskellige udregninger. Blev faktisk næsten stiktosset den anden dag, da en skrev her på K10, om en eller anden fuldmægtig fra et ministerium har lavet et eksempel på en lønudregning, hvor jeg f.eks. ville miste ca. 4.000 kr. i nedgang, hvis jeg skiftede job. Men da jeg så fandt frem til en ordentlig kilde, kom jeg heldigvis væk fra det igen... Og mener ikke, jeg vil miste noget ved skift af job senere hen, eller kun lidt.

Jeg har det på samme måde som Fyret2011, jeg bliver stresset over, at der er så mange der snakker om den kommende reform - og stiller de samme spørgsmål hele tiden....

Og ja intet er vedtaget. Vi må se, hvad det ender med.

Og et lille råd fra mig:
Lad nu være med at tage sorgene på forskud... Tag tingene som det kommer!
(selvom jeg godt ved, at det kan være svært)

Sidst redigeret af curls; 19-10-2012 kl. 14:22.
curls er ikke logget ind   Besvar med citat