Jeg har i forbindelse med en borgers §85 støttebevilling fået stillet følgende spørgsmål af borgeren, uden at kunne give et fyldestgørende svar.
Men måske er de nogen her på K10, der evt. kan hjælpe med at komme lidt i dybden med spørgsmålene:
1: Retningslinier for den ekstern aktørs dokumentation og afregningsprocedure ifm. afregningen for den udførte støtte.
Er der nogen der er bekendt med evt. generelle retningslinier og krav til den eksterne aktørs dokumentation og afregningsprocedure ifm. afregningen for den udførte støtte?
2: Borgerens indsigt i afregningen imellem den ekstern aktør og kommunen
Er der mulighed for iht. aktindsigtsreglerne at få indsigt i afregningsforholdene vedr. den enkelte borger?
Baggrund
Handicapkompenserende støtte og genoptræning ydes efter Servicelovens kapitel 16, der handler om: Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter.
Hjemmevejleder/specielvejledning/bostøtte kan således ydes med afsæt i Servicelovens §85
Citat:
|
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
|
Som de fleste sikkert er bekendt med, så er kommunerne landet over løbende ude i en påtrængende spareiver.
Området der handler om handicapkompenserende støtte er ikke undtaget.
Så desværre ses der landet over eksempler på, at støtten fx iht. §85 reduceres eller helt bortfalder, til tider "natten over", og den handicappede står tilbage med et ikke dækket handicapkompenseringsbehov.
I praksis er det ikke ualmindeligt, at kommunerne anvender eksterne aktører til at løse kommunale opgaver, som fx. hjemmevejleder/specielvejledning/bostøtte ydet iht. §85.
Borgeren ydes fx 15 ugentlige støttetimer og støtten udliciteres til en ekstern aktør, hvorefter borgeren måske i praksis ser 5 timer pr. uge med borgerkontakt / støtte.
Når støtten revurderes beviliges borgeren måske kun 10 timer pr. uge og ser efterflg. i praksis måske kun 3 timer pr. uge.
En sådan praksis kan derfor godt vække undren hos borgeren, der således kan have et ønske om en nærmere uddybende forklaring på forskellen imellem de faktiske bevilligede timer og den oplevede støtte / borgerkontakt.
Men det kan være svært at svare på, når man næsten ikke kan får transport til-fra brugeren og administration til at udfylde de resterende bevilligede timer?
Faktum synes dog ca. at være at borgeren ikke umiddelbart modtager den ydelse, der er bevilliget.