[phhmw]

Ankestyrelsen dømt til at anerkende, at det samlede erhvervsevnetab på 85% og ikke kun 50% skyldtes arbejdsulykke indtruffet i 2003.

https://elmer-adv.dk/nyheder/ankesty...ruffet-i-2003/

Sagens problemstilling
Skadelidte, A, kom i 2003 ud for en arbejdsulykke, der medførte en nakke, ryg- og skulderskade, der blev afgjort med et varigt mén på 18 %. Efter flere afgørelser blev erhvervsevnetabet i 2008 fastsat til 50 %, hvor A var kommet i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. A begærede i september 2012 sagen genoptaget, hvilket Arbejdsskadestyrelsen godtog med forhøjelse af erhvervsevnetabet til 65 %. Det var A ikke tilfreds med, så han klagede til Ankestyrelsen med krav om, at hans erhvervsevnetab udgjorde 85 %. A klagede samtidig over afslag på genoptagelse af varigt mén.

Ankestyrelsen afslog genoptagelse af det varige mén, da der ifølge dem ikke var bevis for en helbredsmæssig forværring, der havde årsag i arbejdsskaden. Samtidig blev erhvervsevnetabet nedsat til 50 % primært med den begrundelse, at der netop ikke var nogen forværring af helbredstilstanden, der kunne begrunde den yderligere nedsatte erhvervsevne. Denne yderligere nedsættelse måtte derimod med overvejende sandsynlighed skyldes en række konkurrerende lidelser (diabetes, overvægt, skuldergener og forværrede rygsmerter, der skyldtes degenerativ lidelse i ryggen og ikke arbejdsulykken).

Retssagen har angået krav om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsulykken og med virkning fra september 2012 er nedsat med 85 %.



Bevisregel
Det følger af dagældende § 13 (nu § 12, stk. 2), at

”Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod”

Det var således Ankestyrelsens bevisbyrde, at de af dem påberåbte konkurrerende lidelser med overvejende sandsynlighed, var årsag til den yderligere nedsatte erhvervsevne.



Retssagen
Umiddelbart efter retssagen var anlagt, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ”reparationsafgørelse”, hvori de nåede frem til samme resultat nu blot med en langt mere udførlig begrundelse. Retslægerådet besvarede til brug for retssagen en række spørgsmål. Da Ankestyrelsen ikke ville oplyse, om de var enige i, at det samlede erhvervsevnetab uanset årsag udgjorde 85 %, indhentede vi en vejledende udtalelse herom efter erstatningsansvarsloven § 10. Vurderingen var 85 %.

Under hovedforhandlingen afgav A partsforklaring mens Ankestyrelsens lægekonsulent afgav en supplerende vidneforklaring.

Der var enighed om, at A’s erhvervsevne ikke havde været nedsat forud for ulykken i 2003.



København Byrets dom af 3. november 2020
For hver enkelt af de lidelser, som Ankestyrelsen havde angivet som begrundelse for manglende årsagssammenhæng til den yderligere nedsatte erhvervsevne, var der stillet spørgsmål til Retslægerådet om. Deres svar blev helt afgørende, idet byretten fandt, at svarene ikke understøttede, at disse kunne være årsag til nedsat erhvervsevne, og dermed havde Ankestyrelsen ikke med overvejende sandsynlighed løftet deres bevisbyrde.

Byretten fandt endvidere, at udtalelsen fra AES, sammenholdt med de øvrige oplysninger, at A havde ført bevis for, at det samlede erhvervsevnetab var 85 %, og at det bestod, da A anmodede om genoptagelse i september 2012. Dermed fik A fuldt medhold.



Elmers kommentarer
Den arbejdsskadede havde en række sygdomstilstande, der ikke skyldtes arbejdsulykken. Ankestyrelsens lægekonsulent havde til brug for den genoptagne sag og ”reparationsafgørelsen” afgivet en lang og grundig udtalelse om betydningen af de konkurrerende lidelser, som han uddybede mundtligt under retssagen. Retslægerådets besvarelse var på flere punkter tvetydig, men det afgørende blev, at bevisreglen i arbejdsskadesikringsloven fører til, at det er Ankestyrelsens bevisbyrde, at et påvist erhvervsevnetab skyldes andre forhold. Tvivl herom kommer således Ankestyrelsen til skade.

Det er fortsat uafklaret om dommen bliver anket til landsretten. Bliver den ikke det, kan A se frem til en yderligere erstatning på ca. 2 mio. kr. før skat. A var under sagen repræsenteret af advokat Karsten Høj.

DOMMEN

THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsen skal anerkende, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsskaden den 2. september 2003 udgør 85 % med virkning fra den 16. september 2012.
Ankestyrelsen skal inden 14 dage til statskassen betale sagsomkostninger med 176.800 kr.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Bilag

Vejledning

https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...dom-031120.pdf

Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke dommen til landsretten.

Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsomkostninger, kan du kære denne del af afgørelsen til landsretten.

Ikke alle afgørelser kan ankes eller kæres

Dommen kan kun ankes, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 20.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke.

Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten.

Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 20.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 20.000 kr. I andre situationer kan omkostningsafgørelsen kun kæres, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Frister for at anke og kære

Fristen for at anke er 4 uger fra dommens afsigelse. Hvis du ikke kan anke uden en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Pro- cesbevillingsnævnet inden 4 uger.

Fristen for at kære omkostningsafgørelsen er 2 uger fra dommens afsigelse. Hvis du ikke kan kære afgørelsen uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger.

Sådan gør du, hvis du vil anke eller kære

Du kan anke dommen på minretssag.dk https://www.minretssag.dk/frontpage ved at trykke på knappen ”Opret appel” og derefter vælge ”Anke” og følge vejledningen der.

Hvis du vil kære omkostningsafgørelsen, skal du vælge ”Kære” og følge vejledningen der.

Hvis du ønsker at søge tilladelse til anke eller kære hos Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere din ansøgning til Procesbevillingsnævnet. Du kan ikke indlevere ansøgningen på minretssag.dk. https://www.minretssag.dk/frontpage

Du kan få mere vejledning om, hvordan du søger tilladelse hos Procesbevillingsnævnet på domstol.dk. http://domstol.dk

Du kan få mere vejledning blandt andet om retsafgift på domstol.dk. http://domstol.dk

Hilsen Peter