Jeg blev først på måneden indstillet til førtidspension af rehabiliteringsteamet. Og idag er det officielt bekræftet, at jeg er førtidspensionist fra på mandag (d.1.10).
Jeg føler en ubeskrivelig... sorg.... Jeg har meget svært ved at forlige mig med at mit arbejdsliv ophørte, i en alder af 45!
Jeg har fulgt rigtig mange af alle jer der er herinde (og i andre fora) og er oprigtigt ked af de store problemer I har med jeres sagsbehandlere, kommuner, praktiksteder og rehabiliteringsteam.
Jeg har modsat dem/jer, haft "kommunikations-/samarbejds-problemer" med sygehus-læger og -personale.
Derimod har dem der har hjulpet mig igennem hele dette forløb netop været egen læge! sagsbehandler, jobkonsulent, praktiksted, klinisk funktions psykolog og rehabiliteringsteamet! Tusind tak til dem, for at have passet på mig og mit helbred (både fysisk og psykisk) i alt det her!
Sumsummarum; Tusind tak til jer også, for al jeres hjælp, ord og gode råd!