http://www.ft.dk/samling/20161/almde...68/1725003.pdf
Spørgsmål nr. 285:
”I forlængelse af svar på S 498 bedes ministeren forklare, hvorfor "sengepraktik" er et "skånehensyn" hvis det anvendes i forbindelse med en virksomhedspraktik, hvorimod det ikke er et "skånehensyn" hvis det anvendes i ressourceforløb,
og at ministeren derfor ikke mener, at det er i overensstemmelse med
loven, hvis det anvendes i ressourceforløb.”
http://www.ft.dk/samling/20161/almde...68/1725004.pdf
Spørgsmål nr. 284:
”Vil ministeren henvise til, hvor det fremgår af lovgivningen, at borgere i ressour- ceforløb ikke skal have sengen med på virksomheden, hvis tilstedeværelse
på en virksomhed indgår i ressourceforløbet?”
Svar:
Jeg vil gerne endnu engang slå fast, at ”senge-praktik” ikke er et begreb, der findes i beskæftigelseslovgivningen, og at det derfor ikke er et konkret tilbud, der kan indgå som led i den indsats, der skal hjælpe borgere tættere på arbejdsmarkedet.
Det gælder både for tilbud om virksomhedspraktik, der indgår som en del af indsat- sen i et ressourceforløb, og tilbud om virksomhedspraktik til udsatte borgere i øv- rigt, at indsatsen skal tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov, og at der skal tages de nødvendige skånehensyn. Til- buddet skal samtidig altid have et reelt og meningsfuldt indhold
Det er det afgørende for, om et tilbud om virksomhedspraktik til en udsat borger, er i overensstemmelse med reglerne.
Det er samtidig vigtigt, at vi understøtter kommunernes arbejde med at styrke kva- liteten i ressourceforløb. Vi drøfter derfor aktuelt i forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjobordningen, hvordan vi yderligere kan understøtte kom- munernes brug af praktikforløb, så borgerne oplever dem som meningsfyldte og udviklende.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål S498 og BEU alm. del spørgsmål 245.
http://www.ft.dk/samling/20161/almde...16/1720575.pdf
Spørgsmål nr. 245:
”Ministeren bedes på baggrund af ministerens tilsagn herom på samråd den 10. januar 2017 om førtids- og flexjobordningen redegøre for, om det kræver en lovændring, hvis kommunerne skal forhindres i at aktivere kontanthjælpsmodtagere ved praktikforløb på 1 times varighed ugentligt eller i såkaldt ”sengepraktik”.
Svar:
Som det også fremgår af min besvarelse af S498, så er ”sengepraktik” ikke et sær- ligt tilbud, der kan indgå som led i den beskæftigelsesindsats, der skal hjælpe ud- satte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne slå fast, at der som led i ind- satsen aldrig må etableres virksomhedspraktik, der ikke har til formål at udvikle menneskers arbejdsevne, men i stedet opleves som nedværdigende og meningsløse.
Et forløb, hvor der ikke er et reelt og udviklende indhold, men udelukkende er stil- let en mulighed for at hvile sig i en seng til rådighed, vil efter min opfattelse ikke være i overensstemmelse med de regler og den lovgivning, der er indført i forlæn- gelse af aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob.
Et ressourceforløb er en individuelt tilrettelagt indsats med udgangspunkt i den en- kelte borgers situation og behov, og hvor der kan - og skal - tages de nødvendige skånehensyn.
Skånehensynene skal sikre, at borgere på den mest hensynsfulde måde får mulig- hed for at udvikle arbejdsevnen og muligheden for at hvile sig i forbindelse med fx en virksomhedspraktik kan være et relevant skånehensyn. Hensynet til den enkelte borgers aktuelle situation kan også betyde, at det kan være relevant at begynde i en virksomhedspraktik ganske få timer om ugen.
Et forbud mod bestemte skånehensyn og en fast timegrænse for, hvor få timer man kan være i praktik, vil kræve ændringer af lovgivningen. Jeg mener imidlertid ikke, at sådanne ændringer er vejen frem. For det er en del af et rummeligt arbejdsmar- ked, at der kan være plads til, at udsatte borgere, der er på vej tilbage til arbejds- markedet, møder særlig hensyntagen omkring tilrettelæggelsen af arbejdet og arbejdstiden.
Hilsen Peter
